Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/3 2021 klokken 14:03
"Vi bliver nødt til at afprøve sprintrace-formatet her i 2021sæsonen," udtalte Mercedes chef Toto Wolff under et interview i forbindelse med lanceringen af deres nye racer.
Wolff mener, at fredagens 2. frie træning bør udgå, for at blive erstattet af kvalifikationen der, så der er plads til et sprintløb, der så skal afvikles om lørdagen, der så vil afgøre startrækken til søndagens fulde Grand Prix.
Men Wolff afviser, at de skal starte med den såkaldte "reverse grid".
"Det siger sig selv, at vi er i underholdningsbranchen, men reversed grid giver lidt for meget Hollywood-show over det, som jeg er sikker på vil koste fans," tilføjede han.
"Det hele drejer sig om sportens DNA. Vores fans vil se det bedste hold med den bedste mand vinde, og sådan skal det blive ved med at være," sluttede han.