Mazepin undskylder sin krænkende opførsel

Det er kun et par dage siden, at Nikita Mazepin blev præsenteret som ny kører hos Haas. Men allerede nu må den unge russer undskylde, og Haas må tage kraftigt afstand fra ham.

Nikita Mazepin kører for Haas F1 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 9/12 2020 klokken 12:12

Nikita Mazepin har endnu ikke kørt et eneste løb for Haas, men nu tager teamet allerede afstand fra ham. Hvad er der sket?

Nikita Mazepin lagde for et par dage en video op på nettet, hvor en kvinde angiveligt bliver seksuelt krænket. Videoen er fjernet igen.

Det er ikke sikkert, om det er Mazepin selv, der krænker kvinden, eller om det er en anden. Ikke desto mindre lagde Mazepin videoen op og syntes åbenbart, at det var sjovt.

Mazepin selv undskylder nu offentligt på sin Twitter-profil – også over for Haas-teamet.

Haas tager på deres Twitter-profil også afstand fra Mazepin og skriver følgende:

”Haas F1 Team accepterer ikke Nikita Mazepins opførsel i den video, der for nyligt blev lagt op hans sociale medier. Derudover er det faktum, at videoen overhovedet blev lagt op på de sociale medier, forkasteligt for Haas F1 Team.”

Desuden skriver Haas, at denne sag vil blive behandlet internt.

Måske ikke den bedste start for den unge og rige russer.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Endnu et gammelt F1-navn vender tilbage Sociale medier: giver intet for Mazepins undskyldn »