Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/12 2017 klokken 14:12
Det er et stykke tid siden, at det blev officielt at Fernando Alonso ville stille til start i Daytona 24-løbet i en Toyota.
Senere er det kommet frem at også Lance Stroll, som den anden aktive F1-kører, vil stille til start, mens andre tidligere kørere, som Paul di Resta og Bruno Senna også er at finde på startlisten.
Nu hævder Ekstra Bladet så, at Kevin Magnussen skulle være tæt på at annoncere, at han også vil være at finde på gridden, hvor hans far, Jan Magnussen, allerede er sikret start sammen med Corvette.
HAAS ønsker ikke at kommentere på dette rygte.