Madring – Formel 1’s nye bybane

Resultatet er en 5,416 kilometer lang bane med 22 sving, hvor Formel 1 forventer topfarter omkring 340 km/t.

Madring er bygget omkring IFEMA Madrid og Valdebebas tæt på Madrid-Barajas lufthavn og består af både eksisterende offentlige veje og helt nybyggede permanente banesektioner.

Det giver Madring to meget forskellige ansigter.

På dele af omgangen kommer barriererne tæt på bilerne, og præcision bliver afgørende som på en traditionel bybane. Andre steder åbner banen sig med høj fart, højdeforskelle og lange kurver, hvor kørerne for alvor kan udfordre de nye 2026-biler.

Det er netop denne blanding, der skal give Madring sin egen identitet.

Fra 340 til 80 km/t

Efter starten er der kun omkring 200 meter frem til første sving. Allerede her kan der opstå dramatik, inden kørerne fortsætter gennem andet sving og videre mod den hurtige Hortaleza-kurve.

Herfra begynder en af banens hurtigste sektioner.

Fra sving 3 fortsætter bilerne gennem sving 4 med fuld gas, og her forventes hastigheder på op mod 340 km/t.

Derefter følger en af banens største opbremsninger ind i sving 5, hvor hastigheden skal helt ned omkring 80 km/t.

Det er præcis den type kontrast, designerne har forsøgt at bygge ind i Madring: høj topfart efterfulgt af kraftige opbremsninger, der samtidig skal skabe muligheder for overhalinger.

Madring handler ikke kun om lange langsider.

Efter den første hurtige del begynder banen at bevæge sig op gennem Subida de las Cárcavas, hvor stigningen når omkring otte procent. Fra banens laveste punkt på 671 meter bevæger kørerne sig mod det højeste punkt ved sving 7 i 697 meters højde.

Derefter går det nedad igen mod det hurtige og tekniske El Búnker. Kombinationen af stigning, fald og blinde sving betyder, at Madring på dette punkt får en karakter, man sjældent forbinder med moderne bybaner.

La Monumental skal være Madrings vartegn

Der er dog ét sving, der allerede inden det første Grand Prix har fået langt mere opmærksomhed end resten.

Sving 12 – La Monumental.

Navnet er ikke tilfældigt. Formen leder tankerne hen på de store spanske tyrefægterarenaer, men i Formel 1-sammenhæng er dimensionerne mindst lige så interessante.

Kurven strækker sig over omkring 550 meter, drejer cirka 270 grader og har en hældning på op til 24 procent.

Omkring 45.000 tilskuere kan følge bilerne gennem denne sektion som det forventes at tage omkring seks sekunder for Formel 1 bilerne at komme at gennemføre.

La Monumental er tænkt som Madrings ikon – på samme måde som Eau Rouge/Raidillon forbindes med Spa-Francorchamps, 130R med Suzuka og Copse med Silverstone.

Men det interessante er, at svinget ikke kun er skabt for billedernes skyld.

Carlos Sainz, der er ambassadør for Madring, har vurderet, at Formel 1-bilerne kan ramme La Monumental med omkring 180-200 km/t og derefter fortsætte med at accelerere gennem hele kurven. Han forventer endda, at den kan blive kørt med fuld gas.

Den brede og doserede kurve kan samtidig give kørerne mulighed for at vælge forskellige linjer. Det kan gøre det lettere at følge bilen foran og udnytte slipstream frem mod sving 13.

Og netop dér skal farten igen reduceres kraftigt – fra mere end 300 km/t til omkring 140 km/t.

La Monumental kan derfor vise sig ikke blot at være Madrings flotteste sving, men også en vigtig del af banens bedste overhalingsmulighed.

En udfordring for dækkene

Madring bliver samtidig noget af et eksperiment for både teams og Pirelli.

Der findes ingen historiske data fra banen, og den helt nye asfalt er relativt glat med et lavt naturligt grebsniveau. Pirelli begyndte allerede for tre år siden at simulere de belastninger, dækkene ville blive udsat for, og efter færdiggørelsen af banen har ingeniører foretaget konkrete målinger af asfaltens overflade.

Særligt La Monumental skiller sig ud.

Ifølge Pirelli vil svinget skabe den højeste vertikale belastning på dækkene noget sted på Formel 1-kalenderen, ikke blot på grund af hældningen, men også fordi belastningen fortsætter over så lang en distance.

Det betyder, at holdene ikke kun skal sætte bilen op til at være hurtig på langsiderne. De skal også finde tilstrækkeligt downforce til de hurtige sving og samtidig passe på dækkene.

Bybane – men ikke som Monaco

Betegnelsen bybane fortæller kun halvdelen af historien om Madring.

Den sydlige del benytter offentlige veje omkring IFEMA, hvor udstillingshallerne blandt andet bliver integreret i Grand Prix-anlægget. Når banen bevæger sig videre mod Valdebebas, ændrer karakteren sig med højdeforskelle, hurtige kurver og mere permanente banesektioner.

Det gør Madring til en hybrid.

Man får barriererne og den urbane atmosfære fra en gadebane, men samtidig forsøger designerne at skabe den rytme og fart, som ofte mangler på moderne bybaner.

Arrangørerne sammenligner selv elementer af banen med de hurtige kombinationer på Spa og Silverstone og de mere tekniske områder omkring barriererne i Monaco.

Om Madring i virkeligheden kan leve op til de sammenligninger, får vi først svar på, når 22 Formel 1-biler angriber banen på grænsen.

Formel 1 midt i Madrid

Placeringen er samtidig en væsentlig del af projektet.

Madring ligger blot få minutter fra Madrid-Barajas lufthavn og omkring 20 minutter fra centrum med offentlig transport. Målet har været at skabe et Grand Prix, hvor en meget stor del af publikum kan komme til banen uden bil. Formel 1 har tidligere oplyst, at op mod 90 procent af tilskuerne forventes at kunne benytte offentlig transport.

Interessen for debuten har været enorm. Arrangørerne meldte før weekenden alt udsolgt og forventer tæt på 350.000 samlede tilskuerbesøg hen over Grand Prix-weekenden.

Kan Madring blive en klassiker?

Det store spørgsmål er naturligvis, om en bane kan designes til at blive en klassiker.

Historien fortæller os, at det normalt er løbene, kørerne og de store øjeblikke, der giver en racerbane sin identitet. Eau Rouge blev ikke berømt, fordi nogen besluttede, at det skulle være berømt. Det blev det, fordi generationer af racerkørere udfordrede grænsen gennem svinget.

Madring skal nu begynde den samme rejse.

På papiret har banen flere af de rigtige ingredienser: 340 km/t, kraftige opbremsninger, højdeforskelle, blinde sving, barrierer tæt på bilerne og en spektakulær doseret kurve, der allerede har fået sit eget navn og sin egen identitet.

Men simulatorer og arkitekttegninger kan kun fortælle en del af historien.

I denne weekend får vi for første gang at se, hvordan Madring fungerer, når verdens 22 bedste Formel 1-kørere begynder at lede efter de sidste hundrededele.

Og hvis La Monumental virkelig kan køres med speederen i bund, mens to biler kæmper side om side gennem den 550 meter lange doserede kurve, kan Formel 1 meget vel have fået et nyt sving, vi kommer til at tale om i mange år fremover.