Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/9 2020 klokken 12:09
Det var tydeligt, at Mercedes var udfordret af varmen på Monza i sidste weekend. Så snart de ikke lå i fri luft, som Hamilton gjorde det meste af tiden, blev de for varme.
Det var derfor at Bottas, nærmest sad fast, nede i feltet og konstant måtte ud af slipstream fra bilerne foran ham og også derfor, at Hamilton havde større udfordringer end ventet, da han skulle op gennem feltet.
I den kommende weekend bliver det igen varmt, men ikke helt så varmt som på Monza.
Fredag Her er der varslet skyfri himmel og temperaturer på omkring 25 grader. Suppleret af en let vind.
Lørdag Vinden aftager en anelse, mens tamperaturene stiger til omkring 26 grader. Stadig ingen skyer på himlen.
Søndag Alt tyder på, at søndagen bliver en tro kopi af lørdag. Altså ca. 26 grader, svag vind og absolut ingen skyer.
Perfekt sommervejr, som ville være fantastisk at opleve som tilskuer.