Legender: Nelson Piquet

Piquet blev aldrig en voldsom populær kører, men det var han ligeglad med. Det eneste der betød noget, var at køre racerbiler. Noget han gjorde med en passion, som kun siden er set hos Ayrton Senna. Han hadede at være en kendt personlighed, men levede et playboyliv.

Han elskede at vinde løb, og han vandt nok til at blive kåret som verdens bedste Formel 1 kører, hele tre gange.

Nelson Sautomaior, blev født den 17. august 1952. Navnet Piquet er moderens pigenavn, som Nelson brugte når han stillede op til diverse løb, for forældrene misbilligede den unge mands drøm.

Nelson Piquet, Brabham BT48. Monaco 1979

Hans far, en fremstående brasiliansk minister i regeringen, havde været en fremragende tennis-spiller i sine yngre dage, og da unge Nelson viste at han også havde talent for sporten, blev han opmuntret til at forfølge en karriere i tennis.

Som 12-årig var han en af Brailiens mest lovende junior talenter, og da han var 16, besluttede hans forældre sig for, at indskrive den unge mand på en skole i Californien, hvor han her skulle optimere sit talent indenfor sporten.

Men Nelson blev hurtigt træt af at slå til en bold med en ketscher, for der var en anden mere spændende sport, som Nelson gerne ville udforske noget mere. Nemlig motorsport.

Det begyndte naturligvis, da han så sin landsmand Emerson Fittipaldi, som kun er 6 år ældre end Nelson, deltage i stort set alt hvad der kunne køre stærkt.

Nelson Piquet, Brabham BT49. Long Beach 1980

Tiden var slutningen af 1960´erne, og uden tvivl havde ungdomsoprøret noget at sige om Nelson´s beslutning.

Det var på mode at sige sine forældre imod, men ikke desto mindre skjulte han sandheden for sine forældre.

Piquet begyndte derfor at deltage i karting og sportsvognsløb rundt omkring i Brasilien. Han vandt ofte, men kunne ikke overbevise sine forældre om, at det var her han hørte til. De svarede igen ved at sende den unge mand på universitetet.

Filosofi, ingeniør-kundskab og ledelses-management var ikke noget for den sprælske Nelson, som droppede ud efter et år på universitetet.

Nelson Piquet, Brabham BT52. Frankrig 1983

Han solgte den bil han havde og købte i stedet en Formel Vee. 25 år gammel, i 1977, blev han brasiliansk mester i netop den serie.

Efter rådslagning med Emerson Fittipaldi, flyttede Nelson til Europa og med £10.000 på lommen, begyndte han sin karriere i Formel 3.

Året efter, i 1978, havde han vundet 13 løb ud af sæsonens 26 og det var nok til at blive Britisk Formel 3 mester i en serie, og toer i en anden.

Flere Formel 1 teams var imponerede, og han blev tilbudt løbssædet i en Ensign. Det blev ikke den store succes, ej heller et kort stop i en privat-ejet McLaren. Snart var Piquet videre.

Nelson Piquet, Brabham BT52. 1983

Han blev snuppet af Bernie Ecclestone´s Parmalat-Brabham-team, så han kunne være andenkører for Niki Lauda i 1979-sæsonen.

Interne stridigheder, en katastrofal mangel på point for Brabham-teamet og en Niki Lauda der hellere ville hjem til Østrig for at starte sit eget flyselskab, gjorde at 1979 blev et omvæltende år for Nelson. Da Lauda pludselig gik fra teamet, blev Piquet førstekører.

Han var stadig i sin lærlinge-periode, men levede fuldstændig op til hypet og kravene. Han hjalp designeren Gordon Murray med at udvikle bilen yderligere, og de arbejdede hårdt for at trække det bedste ud af den. Det blev dog kun til tre point i det hollandske Grand Prix, men formen var lagt.

Nelson Piquet

I 1980 kom hans første sejr. Det var det amerikanske Grand Prix, som det år blev kørt på Long Beach. Yderligere to sejre blev det til samt et par andenpladser. Han kæmpede hårdt om titlen mod australieren Alan Jones.

De to dystede hjul mod hjul, især under det Canadiske Grand Prix. Det er ikke sikkert hvad der skete, men Alan Jones har angiveligt været lidt hård ved Nelson Piquet, som endte i barrieren lige efter starten.

Da Nelson så kom tilbage i reservebilen, måtte han udgå på grund af en defekt i motoren. Alan tog sin første og eneste titel, og Nelson sluttede mesterskabet som en imponerende toer.

Nelson Piquet, Brabham BT54. Monaco 1985

Det blev ligeledes til tre sejre i 1981. Brabham BT49C-bilen var langt bedre end året før, men mesterskabet var stadig hårdt. Det var længe åbent hvem der reelt kunne tage titlen, og kampen stod mellem 5 kørere. Nelson Piquet, Carlos Reutemann, Alan Jones, Jacques Laffite og Alain Prost. Det blev dog Piquet der tog titlen i 1981, med kun et point ned til Reutemann og fire point til Alan Jones.

Brabham havde fået en motoraftale med BMW til 1982-sæsonen, og Piquet var ekstatisk over de mange hestekræfter. Sat op til kvalifikation, kunne turbo-motoren levere 1500 af slagsen.

Desværre blev året et udviklingsår, for på trods af de mange hestekræfter, var Gordon Murray modvillig til at udvikle et fuldstændigt komposit-cockpit. Materialet var nyt og endnu ikke afprøvet i crash-test, og med 1500 hk under hjelmen, var det direkte livsfarligt. Derudover var det svært for teamet at styre de mange hestekræfter og BMW-motoren var upålidelig.

Nelson Piquet, Williams FW11. Brasilien 1986

Det blev kun til en enkelt sejr det år for Piquet, det canadiske, men til gengæld var det hans bedste sejr, sagde han. Under hele løbet, havde en defekt olie-radiator udsat hans fødder for temperaturer på op til 100 grader og han sad og skreg af smerte gennem det meste af løbet.

Alligevel var sejrens sødme endnu mere værd. Man kørte med BT49 chassiset en del i 1982, og sidste sejr for det succesfulde chassis, kom med Riccardo Patrese i Monaco 1982.

Efterfølgeren BT50 var baseret på 49´eren og den blev en succes. I 1983 havde man fået arbejdet med pålideligheden i motoren og resultatet var enestående. Gennem hele sæsonen havde Nelson Piquet kæmpet med næb og kløer, for at holde Alain Prost bag sig.

Nelson Piquet, Williams FW11B. Detroit 1987

Piquet havde kun tre sejre det år mod Prost´s fire, men Piquet havde flere anden-og tredjepladser, og kunne kåres til verdensmester endnu en gang, med kun to point ned til Prost. Med titlen blev han den første der vandt med en turbo-motor.

På dette tidspunkt var Nelson ved at være træt af al rejseriet, så han overvejede at trække sig tilbage. Han var 31 og på toppen af karrieren. Men Niki Lauda, der selv var en dygtig fly-kaptajn, overbeviste Piquet om nødvendigheden i at eje sit eget fly.

Nelson begyndte igen at nyde livet og med sit ny-indkøbte privatfly, var det nemt for ham at rejse fra det ene Grand Prix til det andet.

Hans private lystyacht lå for anker i Monaco´s havn, et af de mest ekslusive steder på jorden, og den 18 meter lange skude, var udstyret med en permanent besætning, som stod på stand-by 24 timer i døgnet.

Nelson Piquet, Lotus 100T. Brasilien 1988

Piquet elskede at tage sin båd ud i Middelhavet. Han svømmede, stod på vandski og underholdt en række kvindelige skønheder. Med nogen af dem, fik han adskillige børn, og han sørgede altid for, at hverken kvinderne eller børnene manglede noget.

Piquet´s livsstil var begyndt at kunne ses på bundlinien. Der skulle penge ind, før de kunne bruges. Han begyndte at forhandle med Bernie Ecclestone, men i både 1984 og 1985 var Brabham ikke mesterskabs-materiale, og Ecclestone var en snedig forretningsmand også dengang.

Han ville beholde Piquet til den mindst mulige løn. Piquet ville gerne have fordoblet sin løn hos Brabham, men flere mesterskaber ville have hjulpet på kravet.

1984 blev det til en femteplads i mesterskabet, med Niki Lauda der tog sin tredje titel, og kun et halvt point ned til Alain Prost. Året efter, 1985, var heller ikke bedre. Én sejr, og en samlet plads som nummer otte.

Nelson Piquet, Lotus 100T. Italien 1988

Frank Williams havde hørt, at Nelson Piquet´s lønkrav var blevet afvist af Ecclestone, så han tilbød at tredoble hans løn på en million dollars. I 1986 begyndte to tumultagtige år hos Williams-Honda-teamet.

Bilen var en vinder, og det var teamets kørere også. Nelson Piquet og Nigel Mansell. De to fremragende kørere tog ialt 9 sejre i sæsonens 16 løb. Men de to Williams-kørere hadede synet af hinanden, og var så optaget af deres personlige fejde, at Alain Prost, også kaldet Professoren, sneg sig forbi dem begge i stillingen og tog sin anden titel i træk.

Brasilianeren var dybt irriteret over Mansell, som han offentligt kaldte "en udannet dumrian", og han beskyldte Williams for at favorisere den engelske kører. Han bagtalte Mansell´s hustru, mens Mansell selv udtalte, at Piquet var en nedrig og frastødende person.

Deres rivalisering fortsatte gennem 1987, og selvom Mansell vandt flere løb - seks mod Piquet´s tre - havde brasilianeren flere podieplaceringer, blandt andet syv andenpladser. Dermed var Nelson Piquet verdensmester for tredje gang.

Nelson Piquet, Lotus 101, rammer Piercarlo Ghinzani´s Osella-Ford. Australien 1989

Nogle kritikere mente, at han på grund af sin manglende interesse for den mere glamourøse side af sporten, var en utilfredsstillende verdensmester.

Han svarede igen ved at sige: "Hvad mener de med det? Mener de at lave en masse publicity? Jeg vil ikke være venner med alle. Jeg giver ikke en skid for berømmelse! Jeg vil bare vinde."

Piquet var nu på toppen, rent sportsligt. Han kunne vælge og vrage mellem de bedste teams. I 1988 havde Williams valgt at gå sammen med Judd om at levere motoren, der ikke var en turbo, og Piquet valgte i stedet Lotus-teamet, som på papiret lød som en smart beslutning.

De havde netop overtaget motor-aftalen med Honda om levering af turbo-motorer, men teamet selv var kun en skygge af sig selv nu. Fordums storhed var væk, og teamet sejlede mod afgrunden. Deres sidste sejr, kom i 1987 i Detroit med Ayrton Senna bag rattet.

Nelson Piquet, Benetton B189B. Mexico 1990

Som en gammel affældig soldat, gled Lotus-teamet ud i periferien og forsvandt uden nogen egentlig opdagede det. Teamets sidste løb var i Australien i 1994.

Piquet blev hos teamet i to sæsoner, 1988 og 1989. En sjetteplads i mesterskabet 1988, og en ottendeplads året efter, var et klart tegn til brasilianske Piquet.

Han tegnede kontrakt med Benetton i 1990, men denne gang var det ikke teamets motivation, men derimod Piquet´s egen der udeblev. Det blev til to sejre og en tredjeplads i mesterskabet i 1990 og kun til en enkelt sejr året efter.

Skriften på væggen var tydelig. Nelson Piquet forlod Formel 1 efter 1991-sæsonen sluttede, i en alder af 40, men hans kærlighed til motorsporten døde aldrig.

Nelson Piquet til venstre, med sin søn Nelson Piquet jr.

I 1992 var han ved at kvalificere sig til Indianapolis 500-løbet, da han kørte galt og blev slemt tilredt. Begge hans ben var brækkede. Han vendte tilbage til indianapolis året efter og kvalificerede sig som nummer 13, men måtte udgå med motorproblemer.

Det er ligeledes blevet til adskillige deltagelser i forskelige brasilianske løb, og han er fortsat en aktiv kører, omend det nok mest er for sin egen morskabs skyld.

Piquet har siden startet et succesfuldt satellit navigations-firma i Brasilien og tjent en enorm formue. Siden 2000 har han hjulpet sin søn, Nelson Piquet jr., med sin karriere i motorsporten, som indtil videre har resulteret i en plads som testkører for Renault-teamet.

Den 20. januar 2006 deltog Nelson Piquet i den 50. udgave af Mil Milhas Brasileiras, et brasiliansk 1.000 mil løb, afholdt på Interlagos. Han vandt løbet i en Aston Martin, et løb også hans søn deltog i, og da løbet var slut, er den idag 55-årige kører, citeret for at sige til sine venner: "Jeg sætter mig aldrig ind i et cockpit igen."