Legender: Keke Rosberg

Den oprindelige flyvende finne, Keke Rosberg, var en storskrydende pralhals, med en brovten og storsnudet attitude, hvis kørestil var spændende, farlig, dristig og altid underholdende.

Han kom ind i Formel ganske sent i karrieren, da han havde deltaget i mange internationale begivenheder rundt om i verden i en 10-12 års tid før.

Han knoklede om muligt endnu hårdere for at bevise sit værd end nødvendigt, men han havde meget at indhente. I rekordbøgerne er han ikke at finde blandt dem der har vundet flest sejre, snarere tværtimod.

Keijo Erik Rosberg - senere kaldte han sig selv Keke, så medierne havde nemmere ved at huske hans navn - blev født i Stockholm den 6. december 1948, af finske forældre, som studerede på det tidspunkt.

Da de flyttede tilbage til Finland, blev hans far dyrlæge og hans mor blev en dygtig kemiker. Begge forældre havde rally som hobby. Noget usædvanligt, måske, men ikke desto mindre var forældrene Keijo´s inspiration.

Keke Rosberg, Walter Wolf Racing WR8-9, Watkins Glen 1979

Keke´s første erfaring bag rattet, skete som lille dreng. Han havde sat sig til rette i faderens bil som holdt parkeret i indkørslen, drejede på tændingen og bragede direkte ind i garagedøren.

Dette afskrækkede dog ikke den lille dreng, og snart kunne man se en meget hurtig og meget ung dreng - han var endnu ikke begyndt i skole - sidde i en go-kart, og udkonkurrere langt ældre kørere.

Han nød vinden i ansigtet og spændingen, og da han nåede teenage-årene, var han en erfaren og dygtig go-kart kører.

Hans egentlige mål, var faktisk at blive enten tandlæge eller computer programmør, men hans tidlige flirten med motorsporten, var en for stor fristelse at modstå.

Rosberg blev fem gange kåret som finsk karting-mester, og i 1973 blev han både skandinavisk mester, såvel som Europa mester.

Han kravlede op ad karrierestigen og begyndte at deltage i Formel Vee og Super Vee. I 1975 vandt han 10 ud af de 21 løb han deltog i. Han sejrede i stort set alle de kategorier han deltog i, og det var nødvendigt for ham at deltage i så mange klasser som muligt, for ikke at kede sig.

Keke Rosberg, Fittipaldi F8, Imola 1980

I 1978 deltog han således i 41 løb over 36 weekender, fordelt over fem kontinenter. Han sluttede som nummer fem i det europæiske Formel 2 mesterskab, blev toer i det Nord-Amerikanske Formel Atlantic mesterskab, og i en bil mage til, blev han mester i Formel Pacific serien.

Keke havde på dette tidspunkt lagt planerne om et mere konventionelt liv på hylden, og i hans pas stod der endda, at hans profession var racerkører. Et bevis på hans talent var, at han aldrig, som mange af sine forgængere, havde brugt sine egne penge på at komme til tops.

Han havde aldrig købt et sæde i et team, eller lånt penge for at finansiere sin sport. Tværtimod tjente han faktisk penge på det, lige fra starten.

Han opfandt et nyt syn på det gamle ordsprog, "smør på brødet." Smørret kom fra racing, og brødet var ham selv. Han solgte sit ansigt, sit navn for sponsorkroner, og til gengæld udførte han forskellige opgaver for denne sponsor. Endnu en gang viste han sig som en entrepeneur, og en dygtig forretningsmand.

Men uanset hvor dygtig og snedig en forretningsmand han var, så var det ikke muligt at købe et sæde i Formel 1. Derfor skete hans Formel 1 debut, i en parodi af en Formel 1 racer. Bilen var en Theodore, og ejet af den stenrige Teddy Yip, som også havde hjulpet Alan Jones i gang med sin karriere.

Keke Rosberg, Williams opnår en 2. plads i USA´s GP. Long Beach 1982


Yip var hollænder, født i Sumatra mens kolonien stadig var hollandsk, og han ejede kasionoer, hoteller, handelskompagnier og meget andet.

Han skabte blandt andet sin formue på at skabe Sociedade de Turismo e Diversoes de Macau, et firma der hurtigt fik monopol over alle kasinoer og forlystelsessteder i Macau. Yip var hovedmanden bag Macau Grand Prix, hvilket idag er en af verdens største begivenheder indenfor motorsporten, udover Formel 1.

Bilen understyrede, den var pinlig langsom og TR1´eren blev kort sagt ingen succes. Og dog. I Rosbergs andet løb for teamet, et ikke-mesterskabsløb på Silverstone, lykkedes det finnen, at vinde løbet foran mange af de store navne.

Dette siger mere om Rosbergs talent, end om bilens præstationer. Et regnvejr af episke dimensioner truede med at ødelægge hele løbet, og flere kørere var enten kørt af, eller simpelthen nægtet at stille op.

Men Theodore-teamet var håbløst bagud, og Keke måtte videre. Han tegnede kontrakt med ATS, et tysk fælgfirma, der som så mange andre teams dengang, troede de havde en helt speciel mulighed for at vinde verdensmesterskabet.

Keke Rosberg, Williams, vinder det schweiziske GP i Dijon, Frankrig, 1982. Niki Lauda til venstre og Alain Prost til højre

Rosberg var kun hos ATS i tre løb og hans bedste resultat var en skuffende 16. plads. Overraskende nok, vendte Rosberg tilbage til Theodore-teamet, da man havde købt et Wolf-chassis, men det var langtfra nok. Han forlod endnu en gang teamet og vendte endnu en gang tilbage til ATS for at afslutte sin sæson. Alt dette skete i 1978.

Han tegnede kontrakt med Wolf-teamet halvvejs inde i 1979-sæsonen. Men teamet havde store økonomiske problemer, og på banen udeblev resultaterne. Det på trods af, at teamet havde både Rosberg og James Hunt på kørerlisten.

Keke måtte endnu en gang se sig om efter en ny arbejdsgiver, og på dette tidspunkt, var der ingen der troede at han kunne blive til noget. Han havde siden sin debut, faret frem og tilbage fra det ene til det andet mere eller mindre håbløse team, og han blev heller ikke yngre.

Emerson Fittipaldi´s bror, Wilson, købte Wolf-teamet for en skilling. Han havde siden 1974 haft sit eget team, Fittipaldi-Copersugar, og omdøbte nu teamet til Fittipaldi Automotive/Skol Fittipaldi. Keke havde svært ved at indhente modstanderne, men der var dog enkelte lyspunkter.

I 1980 fik han en podieplads, en tredjeplads i det Argentinske Grand Prix, men det var smår med pointene. Året efter var ikke bedre, tværtimod. Ikke et eneste point blev det til, og det blev mere og mere tydeligt, ikke bare for Keke, at Fittipaldi-teamet ikke stod til at redde.

Pengene slap da også op for det nederlagsramte team i 1981, og Rosberg´s karriere, som slet ikke for alvor var kommet i gang, førte ingen vegne. Det kunne tyde på, at Keke Rosberg ville blive endnu et anonymt kapitel i motorsportens kongeklasse. En obskur lille note i historie-bøgerne.

Keke Rosberg, Williams FW08C, Monaco 1983

På dette tidspunkt, var Keke 33 år, og han havde en alder, hvor de fleste tænker på at trække sig tilbage, ikke begynde.
I 1982, i toppen af feltet, var der sprunget en bombe.

Alan Jones, Williams´første verdensmester fra 1980, havde besluttet sig for at stoppe uden varsel. Teamet stod uden førstekører, og var tvunget til at tage den første, den bedste. Heldigvis var Rosberg ikke bare den første, men også den bedste. Der var bare ingen der vidste det endnu.

Endelig sad han i en hurtig og pålidelig bil, og selvom det kun blev til en sejr i sæsonen, det Schweiziske Grand Prix, havde han fået skrabet nok point sammen, til at blive verdensmester. I sig selv en bedrift af storslåede dimensioner, men også fordi Williams-teamet pludseligt måtte justere en masse ting i forhold til Rosberg.

Andre faktorer spillede også ind. I 1982 var der ingen kører som vandt mere end to løb. Ferrari var forfulgt af uheld og tragedier.

Didier Prioni havde været involveret i et alvorligt uheld, der brækkede hans ben, og han kørte aldrig igen. Og Gilles Villeneuve, den store kører, der blev dræbt på Zolder.

Derudover var de ellers så hurtige Brabham-BMW biler, ufattelig upålidelige og som prikken over i´et for Rosberg og Williams-teamet, kørte de sejren i hus i en standard Cosworth V8 motor med omkring 600 HK, mod konkurrenternes turbo-motorer med op til 900 HK, motorer der under kvalifikation kunne nå op på 1500 HK.

Keke Rosberg (Williams) fejrer sejren ved USAs Grand Prix i Dallas i 1984.

Det tjener også til Rosberg´s fordel og sandelig også hans rygte, at han netop vandt titlen det år. Oppositionen var langt stærkere, mere erfaren og Keke gjorde hvad han kunne.

Der er egentlig ikke noget fantastisk ved hans præstationer, rent statistisk, men på banen kunne man se det specielle, der var legenden Rosberg.

Han var kendt som arrogant og en farlig modstander, dog forsøgte han altid at holde hovedet koldt og bevare fatningen, selv i tilspidsede situationer.

Det år, 1982, hvor 10-12 kørere kunne have taget titlen, sagde Keke: "Jeg kørte hver omgang med speederen i bund."

Året efter, da turbomotorerne regerede Formel 1 og han stadig kørte en 'normal' Cosworth, kørte han endnu hårdere: "Jeg har sandsynligvis aldrig været hurtigere i hele min karriere. Jeg nægtede bare at acceptere, at der var nogen der kunne slå mig, og for at kunne følge med turbo-bilerne, var jeg parat til at tage massive risici."

Keke Rosberg, Williams, sluttede som treer i mesterskabet i 1985

Det kunne ses, både på banen, men også udenfor. "Jeg er en kæphøj skiderik, og jeg ved det" sagde han. Han havde en aura af udfordrende optræden, der måske dækkede over frygt, og hans figur var imponerende.

Med sit flagrende overskæg, ukæmmede lange blonde hår, og hans selvbevidste gang, lignede han en pirat der ville røve din landsby og voldtage din kvinde. Bare for sjov.

Han brugte sin bil som et sværd, gennemskar kurverne, sparkede støv, græs og røg i ansigtet på modstanderne, og åd store lunser af omgangstiderne.
Hans stil på alverdens racerbaner, udmøntede sig også personligt.

Han var velhavende, Williams manglede ikke penge, da de fik olie-millioner fra bin-Laden familien, og han pralede gerne med sine køb. På et tidspunkt ejede han en penthouse-lejlighed i Munchen, et herskabspalæ i det engelske landskab, en villa i Østrig og en på Ibiza(hvor han tilbragte det meste af sin tid) og sit eget private Lear-jet fly.

Den kæderygende finne var endnu mere spektakulær, og endnu mere frygtindgydende end Kaptajn Sortskæg, da Williams endelig fik fingrene i Honda´s turbomotorer. Udviklingen tog for lang tid, for de nye motorer var fremmede for Williams-teamet.

Keke Rosberg, Williams FW10, Silverstone 1985

Ofte syntes det svært at tæmme de mange hestekræfter, men problemet var pålideligheden. Chassiset var heller ikke særlig vellykket, og disse to faktorer gjorde, at Rosberg ikke var en alvorlig spiller i 1983 og 1984.

I 1985 havde Rosberg skrevet under på en kontrakt med McLaren som skulle begynde i 1986, og nu stod han i en prekær situation. På den ene side var Honda endelig begyndt at få løst problemerne med pålideligheden i motorerne og på den anden side var han på vej til et andet team.

Under kvalifikationen til det Engelske Grand Prix på Silverstone i 1985, satte han den hurtigste hastighed, met et gennemsnit på 256 km/t. En rekord der stod i over 15 år. Den ene omgangstid, som gav ham pole-positionen til løbet, var den hurtigste omgang i Formel 1 historien.

Hans ene år hos McLaren blev svært. Honda-Williams havde som nævnt fundet den rigtige formel, men alligevel så det på papiret ud til at være et smart træk at skifte til McLaren.

Teamet havde vundet to mesterskaber i træk med, i 1984 med Niki Lauda og i 1985 med Alain Prost bag rattet, og nu var det hans tur igen. Men bilen manglede hestekræfter og han blev gang på gang sat på plads af sin team-kollega.

Derudover så det ud som onm, at hans gamle team, Williams, havde fat i den lange ende. Deres to kørere, Nelson Piquet og Nigel Mansell, drog gavn af Rosbergs arbejde og udvikling af Honda-motoren.

Keke Rosberg, McLaren MP4-2C, Hockenheim 1986

Efter 1986-sæsonen sluttede, trak Rosberg sig tilbage. Han indrømmede senere, at det var for tidligt. Han fortsatte dog med at køre race, og deltog i 24-timers løbet på Spa-Franchorchamps, han kørte sportsvogne i 1990 og 1991 for Peugeot, og også standard-vogne for Mercedes og Opel i den tyske DTM-serie.

I 1995 trak han sig tilbage som aktiv kører, men er stadig meget aktiv i alle aspekter af motorløb.

Keke Rosberg var den sidste af en sjælden race racerkørere. Han hørte til blandt de mest farverige og spændende personligheder i Formel 1, som James Hunt, Jochen Rindt og endda Mike Hawthorn.

Der var en nærmest magnetisk tiltrækning omkring ham. Kvinder ville være sammen med ham, og mænd ville være ham. Rosberg, den flyvende finne, vil for altid bringe minder frem om en alsidig, karismatisk og altid spændende person.

JJ Lehto fik sin Formel 1-debut på grund af Keke Rosberg og han var manager for Mika Hakkinen i 90´erne. Derudover er hans søn, Nico Rosberg, en stjerne i støbeskeen. Spørgsmålet er, om der skal gå lige så mange år før Nico, bliver verdensmester, som det tog hans far.