Leclerc var heldig

Ricciardo, Hamilton og Vettel var efter den, mildest talt, anderledes kvalifikation til Italiens Formel 1 Grand Prix, enige om, at Leclerc var heldig med at sikre sig pole.

Italiens Grand Prix 2019 . Copyright Monzanet.it

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/9 2019 klokken 10:09

Efter kvalifikationen udtalte Daniel Ricciardo, at han havde meget mere at give af og han følte at han sagtens kunne have taget pole med sin Renault Formel 1 racer.

"Han var heldig at det sluttede på den måde," kom det fra Ricciardo til BMF1 efter kvalifikationen, om Leclercs pole.

"Jeg kunne sagtens have taget den," tilføjede han med et smil.

"OK, seriøst, så ville jeg næppe kunne sikre mig pole, men jeg kunne godt have taget omkring 3 tiendedele af, det er jeg ikke i tvivl om," kom det lidt mere ærligt fra australieren.

"Det havde ikke bragt os længere frem, men det havde været en god følelse."

"Det var helt sikkert noget rod, men jeg syntes ikke at der er nogen der bære mere skyld i afviklingen af den sidste del af kvalifikationen end andre," sluttede han, for at beskytte Hülkenberg.

En anden der mildest var utilfreds med Sainz, Hülkenbergs og Strolls opførsel under kvalifikationen, var Lewis Hamilton, der sluttede som nummer to, meget tæt på Leclerc.

"Hvis man kan sikre sig pole på denne måde, er det jo for nemt," kom det fra Hamilton, der var på vej til at sætte en hurtigere tid end Leclerc, da Kimi Räikkönen kørte af lige foran ham i sidste sving.

"Jeg kunne sagtens have kørt hurtigere. Jeg måtte slippe speederen da Kimi kørte af," sluttede han.

Sidste mand, der var seriøst skuffet, var Leclercs holdkammerart Sebastian Vettel, der havde givet Leclerc en hjælpende hånd i den første del af Q3, som hjalp ham til pole, mens det var planen at Leclerc skulle give Vettel en tilsvarende hjælp i den anden.

Vettel var flere gange på radion til pitten, hvor han forklarede at de skulle sende Leclerc frem, som aftalt.

Da Leclerc endelig kom frem, var det for sent til at Vettel kunne nå med over indenfor tiden.

"Vi havde, som jeg ser det, en klar aftale om hvordan vi skulle afvikle kvalifikationen. Det lod til at Leclerc ikke helt havde husket det," kom det fra Vettel til BMF1 efter kvalifikationen.

Leclerc, Hamilton og Bottas efter kvalifikation Italiens GPLeclerc, Hamilton og Bottas efter kvalifikation Italiens GP
Copyright BMF1


Efter kvalifikationen har FIA valgt at give Hülkenberg, Sainz og Stroll en advarsel. Den første de tre har fået i år. Så det er næppe noget der vil få nogen stor betydning.

Kvalifikationsformatet vil blive taget op til overvejelse, da dette hverken er fair eller underholdene.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Morfarkørsel på Monza Ingen straf til Hülkenberg »