Ferraris sæson har ind til videre ikke været noget at råbe hurra for, da man har haft farten men også er blevet ramt af uheld. Til det seneste grand prix i Monaco gik det udover Kimi Räikkönen som ramte væggen i hårnålen og måtte udgå, da han ikke kunne køre bilen tilbage til pit, for at få sat en ny næse på. Det har så fået nogle medier til at stille spørgsmålstegn ved finnens evner, men den køber Maurizio Arrivabene ikke.
Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media
Ferrari-bossen udtaler nemlig at han ikke ligger så meget i at Kimi Räikkönen udgik af Monaco, finnen har nemlig aldrig brudt sig om den bane.
"Kimi har aldrig rigtig brudt sig om banen i Monaco, alle kørere har jo en bane de ikke bryder sig om. Jeg kan huske Michael Schumacher ikke var særlig glad for banen i Istanbul og på den bane var Felipe Massa jo hurtigere end ham. Kimi gør hvad han kan og han er meget fokuseret, men han ville nok gerne have pillet Monaco af kalenderen, men det vil Bernie Ecclestone nok ikke være med til," lyder det fra Arrivabene.
Maurizio Arrivabene
Copyright Ferrari Media
Kimi Räikkönen har kørt 14 Formel 1-løb på banen i Monaco, hvor en sejr tilbage i 2005 er hans bedste resultat. Udover det så har han hentet en anden og en tredjeplads. Resten af løbene har han dog ikke leveret det helt store på den berømte bybane, der er han nemlig sluttet et sted mellem 6 og 10, når han da ikke er udgået. Finnen er nemlig udgået af Monacos Grand Prix tre gange.