Kevin: "Jeg er sindsygt oppe at køre!"

Kevin Magnussen leverede HAAS' bedste resultat i år, da han under søndagens Formel 1-grand prix i Aserbajdsjan kom ind på en flot 7. plads. Et resultat som danskeren selv var helt oppe at køre over.

Kevin Magnussen på gridden . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/6 2017 klokken 09:06

Der var store roser til Kevin Magnussen efter løbet, fra holdchef Günter Steiner, som også undervejs i løbet flere gange var på over radioen med opmuntringer og roser til danskeren. På et tidspunkt var Magnussen oppe som nummer 3 i løbet.

"Jeg er helt sindssygt oppe at køre. Det er teamet også," udtalte han efter løbet til Ekstra Bladet.

"Vi er på den sværeste bane for os i år, og så kommer vi hjem med en 7. plads."

"Ingen havde forventet det her. Jeg lå på et tidspunkt treer, hvilket jeg slet ikke kunne fatte."

Kevin fortæller også, at det var helt vildt, da hans ingeniør, Giuliano, nærmest stammende sagde over radioen, at han lå nummer 3.

Syvendepladsen er uden tvivl et fantastisk resultat for holdet, og det betyder også, at Kevin nu er rykket forbi Grosjean i VM-stillingen, hvilket er mindst lige så vigtigt.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Yderligere straf til Vettel Årets vildeste løb: Hot or Not »