Kevin får besked i Singapore

I forrige uge meldte Renault Sport F1 ud, at teamet vil offentliggøre sit kører-lineup i starten af september. Nu har Kevin Magnussen fået oplyst, at han får endelig besked om 11 dage i weekenden til Singapores Grand Prix.

Kevin møder pressen . Copyright Allan Haslund

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 6/9 2016 klokken 15:09

Så nærmer tiden sig, hvor Kevin Magnussen og teamkammeraten Jolyon Palmer får svar på, om de skal søge arbejde andets steds eller kan fortsætte karrieren i de gule Renault-racere.

Således oplyser Kevin Magnussen i dag til Autosport, at han nu har fået at vide, hvornår den endelige afgørelse foreligger, og det bliver i Singapore i løbsweekenden d. 16-18 september.

”Jeg håber, at dette bliver det sidste løb jeg skal køre uden at vide, hvad der vil ske,” udtalte Magnussen. ”Det har jeg i hvert fald fået at vide.”

”Der kommer forhåbentlig derfor snart en afgørelse meget snart, så jeg ved, hvad jeg skal gøre.”

I Singapore får Kevin Magnussen besked, om han kan beholde nøglerne til skabet.
Copyright Renault Sport


Søndagens grand prix på Monza var ikke opmuntrende for den 23-årige dansker, idet han sluttede på næstsidste-pladsen i en bil, køreren beskriver som meget problematisk.

”Der var en masse ting på Monza, som vi ikke forstod,” indrømmede Kevin. ”Det var der også på Spa, men det gik godt alligevel. Vi havde fart uden egentlig at forstå hvorfor.”

”Her (på Monza, red.) var det modsatte tilfældet med mindre fart end normalt, og det forstår vi heller ikke. Bilen er en lille smule svær at forstå nogle gange, specielt med dækkene.”

”Når du har en bil der underperformer, så er dækkene vigtige og derfor svære at håndtere i både kvalifikation og løb. Det behøver vi at dykke længere ned i.”

”Sådan bliver sæsonen for os, og forhåbentlig starter vi næste sæson med et bedre udgangspunkt,” lød det fra Kevin Magnussen.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault-boss: Vi bebrejder ikke kørerne F1 og Le Mans ramler sammen igen »