Kevin: Det er svært...

Det var en meget opgivende Kevin Magnussen der mødte BMF1 i Renaults motorhome efter en meget skuffende kvalifikation.

Kevin Magnussen . Copyright Renault Sport

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 3/9 2016 klokken 17:09

Renault satte de to langsommeste tider i lørdagens kvalifikation så der var ikke mange positive forventninger til søndagens løb.

"Efter Spa (Belgiens Grand Prix, red.) håbede vi at kunne fortsætte de gode takter men vi var lidt skeptiske. Men man håber jo altid og så er det skuffende når man konstaterer at det ikke fungerer. Så ja, her er vi."

I modsætning til Jolyon Palmer, så har Kevin ikke noget mål for løbet. "Vi skal da slå så mange som muligt men det er svært at sætte mål...Nogle gange er målet bare at komme i pointene men i denne situation er der jo ikke noget mål."

Om raceren, havde Kevin et par bud på hvad der skal forbedres:
"Tydeligvis mangler vi fart på langsiderne. Og hér skal vi køre med meget lav downforce og bilen fungerer ikke godt med dette setup. Bilen er meget svær at køre."

"Det er ikke nemt når man kun kæmper for at slå sin holdkammerat. Jeg vil op og kæmpe om sejren! Det er svært at kæmpe om ikke at blive sidst!"

Kevin møder pressen efter kvalifikationen på Monza
Copyright Allan Haslund


Renault mangler 0,5 sekund for at være nogenlunde med igen og det skal teamet nu indhente. Kevin fortalte at han prøvede flere desperate metoder for at indhente noget tid.

"Når man skal prøve at finde et halvt sekund - minimum - så er chancerne for at overkøre og fucke det op, bare større"

Kevin prøvede også at slipstreame den forankørende racer (Hamilton), men denne metode kalder han selv for "pisse-åndsvagt" og han havde ikke nogen success med det.

"Jeg burde have vidst at det ikke duer. Jeg prøvede at slipstreame ham og så komme foran og bremse. Men det virker jo ikke!"

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vi skal bare slå én eller anden Button: En stor beslutning i mit liv »