Kevin: Button vænner sig hurtigt til 2017-raceren

Når Monacos Grand Prix køres om lidt over en uge, så vender Jenson Button tilbage som afløser for Fernando Alonso hos McLaren. Meget er sket med racerne siden Jenson Button sidst sad i en F1 racer, men Kevin Magnussen kender Button særdeles godt og er ikke spor bekymret.

Kevin Magnussen og JB . Copyright McLaren Media

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 20/5 2017 klokken 00:05

Fernando Alonso har haft en svær sæson og har døjet med en ustabil Honda-motor så derfor er det ikke overraskende at han forsøger at slippe lidt væk fra Formel 1 cirkusset. Derfor har han valgt at melde fra til Monacos Grand Prix og i stedet forsøge at vinde det legendariske Indy 500 løb i USA.

McLaren har i stedet indsat Jenson Button, som stadig er reserve- og udviklingskører for teamet. Button har mange års erfaring men i 2017 er racerne ændret radikalt og dette kan kræve noget tid at vænne sig til - men Button har kun 3 frie træninger, før han skal kvalificere sig på den meget krævende bane midt i Monte Carlo.

Spaniens Grand Prix 2017. Fredagens frie træninger. Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


Kevin Magnussen var holdkammerat med Jenson Button i 2014 hos McLaren så han kender britten særdeles godt. I et interview, udtaler han for nylig:
"Den [raceren] opfører sig en smule anderledes og der er meget mere vejgreb, især i de hurtige sving vil den føles anderledes."

Men danskeren slutter køligt af med: "Det er dog stadig en racerbil. Den har fire hjul og et rat. Det skal nok gå for ham"

Jenson Button vandt Monacos Grand Prix i 2009 da han kørte for Brawn GP. Han vandt VM samme år.

Monacos Grand Prix køres i den næste weekend. Traditionen tro, køres de første frie træninger om torsdag i stedet for fredagen.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton: Ikke godt Sebastian, hvis jeg var røget Dækvalg til Monacos Grand Prix »