Hvem kører hvor i 2024? Del 1

Silly season er skudt i gang, og rygterne blandt kørerskift er allerede begyndt at intensivere. Derfor har BMF1-redaktionen kigget på, hvilke udfordringer holdene står overfor i forhold til kørermarkedet.

Australiens Grand Prix 2023 . Copyright Haas F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 16/8 2023 klokken 15:08

Alpha Tauri:
Yuki Tsunoda:
Japanerens kontrakt udløber hos Alpha Tauri efter denne sæson, og det forventes at Alpha-tauri køreren forlænger sin aftale med Red Bulls juinorteam.

Red Bull vurderer nok ikke endnu, at japaneren er klar til at køre for seinorholdet ved siden af Verstappen.

Tsunoda kunne dog godt være en kører, som andre hold har et godt øje til, når man ser på den imponerende sæson, som han har gang i.

Daniel Ricciardo:
Ungarns Grand Prix 2023. Daniel Ricciardo er tilbage i feltet i Alpha Tauri teametUngarns Grand Prix 2023. Daniel Ricciardo er tilbage i feltet i Alpha Tauri teamet
Copyright AlphaTaui


Den populære australier vendte tilbage til Formel 1-feltet ved Ungarns Grand Prix, og australieren har erkendt, at han håber på at vende tilbage hos Red Bull efter ophold hos både Renault og McLaren.

Red Bull har sagt, at de gerne vil beholde Perez i 2024, men hvis mexicaneren skuffer i anden halvdel af sæsonen, og Ricciardo leverer gode resultater og slår Tsunoda komfortabelt, så kunne der godt opstå en mulighed for australieren hos Red Bull i 2024.

Hvis Perez fortsætter hos Red Bull, kunne man godt forestille sig, at Ricciardo tager endnu en sæson hos Alpha Tauri.

Iwasa, der ligger nummer tre i Formel 2-mesterskabet, og som er Red Bull-juinor, kunne godt være et bud på en Formel 1-kører i 2024, hvis Tsunoda og Ricciardo ikke er at finde hos Alpha Tauri.

Det samme kan siges om Liam Lawson, der også er Red Bull-juinor, og som har imponeret i den japanske serie Super Formula.

Duellen mellem Ricciardo og Tsunoda kan være en afgørende duel for begge kørere i forhold til at imponere andre hold.

Sauber:

Valtteri Bottas:

Bottas har en kontrakt, der først udløber i 2024, så det forventes at finnen fortsætter hos Sauber i næste sæson.

Audi kommer dog ind som motorleverandør i 2026 og det kan godt være, at de allerede nu gerne vil have indflydelse på, hvem der kører for dem i 2024. Det kunne derfor være oplagt med en tysk kører, hvor det helt sikkert vil give genlyd i hele Tyskland, hvis Mick Schumacher var en af kørerne for holdet.

Det vil dog være en stor overraskelse, hvis Bottas ikke er at finde hos Sauber i 2024.

Zhou Guanyu:

Kineserens aftale udløber efter denne sæson, og han kunne godt være i fare for at miste sit sæde hos Sauber i 2024.

Det, der taler for, at han fortsætter endnu en sæson, er blandt andet på grund af alle de sponsorer, som kineseren har bag sig. Udover det har den tidligere Formel 2-kører leveret en fin sæson.

Sauber har en juinorkører, i form af Theo Pourchair, der i skrivende stund fører Formel 2-mesterskabet, og han lurer i kulissen i forhold til at tage over for Zhou.

Alfa Romeo-kørerne.Alfa Romeo-kørerne.
Copyright Alfa Romeo F1 Team Stake


Haas:

Nico Hülkenberg:

Tyskeren har leveret på et højt niveau siden han kom tilbage som en fast bestanddel af Formel 1-feltet. Der har allerede været rygter om, at Haas og Hülkenberg er i gang med at forhandle om en aftale, og det forventes derfor, at han bliver hos holdet.

Dog har tyskeren leveret så godt, at han godt kunne være et emne hos både Sauber og Williams eksempelvis.

Kevin Magnussen:

Danskeren har ikke leveret sin bedste sæson i Formel 1, og hans fremtid er derfor usikker. Dog har Magnussen været hos Haas i mange år, og umiddelbart er der ikke mange bedre kørere, som det amerikanske team kan tiltrække, og derfor forventes det også, at Magnussen forlænger sin aftale med Haas nok en gang.

De har brændt nallerne på rookie-kørere før, og selvom Oliver Bearman ligner en lovende kører i Formel 2, hvor briten ligger nummer seks i mesterskabet, så er det nok lige tidligt nok for den 18-årige kører.

Selvom det må antages, at Ferrari godt kunne tænke sig at se ham i Formel 1 på et tidspunkt, da han er Ferrari-juinor.

Saudi Arabiens Grand Prix 2023. Haas-kørerne Nico Hülkenberg og Kevin MagnussenSaudi Arabiens Grand Prix 2023. Haas-kørerne Nico Hülkenberg og Kevin Magnussen
Copyright Haas F1


Williams:

Alexander Albon:

Den thai-engelske racerkører har kørt en glimrende sæson, hvor han på egen hånd har scoret alle Williams' 11 point, og han kunne derfor godt være en eftertragtet herre for mange teams på gridden.

Han kunne godt være en kører, der kunne være interessant for Sauber, så han kunne være manden til at kickstarte Audi-projektet fra 2026 af.

Udover det har der også været rygter om, at Red Bull fortsat holder øje med ham, og han kunne derfor både være i spil til et sæde hos Red Bull eller Alpha Tauri, hvis Red Bull gerne vil se ham nærmere an hos juinorteamet.

Dog udløber Albons kontrakt først efter 2024-sæsonen, som taler imod et skifte til et andet hold, så umiddelbart ligner det, at han fortsætter hos teamet.


Logan Sargeant:

Sargeant har haft en svær rookie-sæson, hvor det endnu ikke har lykkedes for ham at udkvalificere sin teamkollega.

Sargeant skal forbedre sig i anden halvdel af sæsonen, ellers så kunne han godt frygte for sit sæde.

Frederik Vesti kunne være et bud på en afløser, dog synes det usandsynligt. Tsunoda og Hülkenberg kunne også være to kørere, der kunne lave et overraskende skifte til Williams.

Sargeant er amerikaner og i takt med at Formel 1 bliver mere og mere populært i USA, så taler det for, at amerikaneren får endnu en sæson hos Williams:

Saudi Arabiens Grand Prix 2023. WilliamsSaudi Arabiens Grand Prix 2023. Williams
Copyright Williams F1


Alpine:

Der har ikke været mange rygter omkring Alpine og deres kørere. Både Ocon og Gaslys kontrakter udløber efter 2024, og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke begge kørere har Alpine-dragten på i 2024.

Esteban Ocon og Pierre GaslyEsteban Ocon og Pierre Gasly
Copyright Alpine F1


OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vejrer Schumacher morgenluft? Red Bull indtager Las Vegas »