Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/8 2023 klokken 10:08
Franske Alpine, det tidligere Renault hold, har ikke opnået de resultater, som Renaults ledelse havde forventet, hvilket har fået dem til at reagerer med fyringer, samtidig med at de har fået opsigelser fra nøglepersoner på holdet.
Otmar Szafnauer blev hyret som holdchef, hentet direkte fra Aston Martin, for at få styr på holdet, efter ledelsen havde mistet tiltroen til Cyril Abiteboul, der kom til holdet, da Renault med blandt andet Kevin Magnussen, gjorde come back til Formel 1.
Szafnauer har tidligere bevist, at han har evnerne til at få , især pressede hold, til at arbejde sammen, hvilket var en af de primære grunde til at Renault valgte at hente ham til holdet.
Ledelsen hos Renault, har ifølge Szafnauer ikke et indblik i, hvad det kræver at vende et Formel 1 hold, hvilket udløste fyringen.
Det har sat gang i spekulationer om, at Renault i virkeligheden har en agenda der går på, at nedlægge holdet.
Skulle Renault ønske at komme af med Alpine, står der heldigvis for dem, flere købere klar, herunder Mario Andretti, der længe har arbejdet på at købe et Formel 1 hold.
Andretti var tæt på at købe Sauber, inden Audi pludselig meldte sig på banen og kom med et bedre tilbud, end Andretti kunne stable sammen.
Uanset om Alpine skal sælges, lukkes eller fortsætte som det hold de er nu, er der lige nu, store udfordringer på holdet, som kan sende holdet ud i en ond spiral, med manglende udvikling og dårlige resultater til følge.
På den korte bane, har de behov for at få skabt ro på holdet, mens de hurtigt skal finde den nye holdchef, der kan få dem til at arbejde sammen om at få bedre resultater.