Magnussen tæt på ny kontrakt

Der har gennem nogen tid, været tvivl om at HAAS ville forlænge med Kevin Magnussen, hvis kontrakt udløber efter denne sæson, men nu forlyder det, at man er i positive forhandlinger og at alt tyder på, at de to parter tager endnu en periode sammen.

Englands Grand Prix 2023 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/8 2023 klokken 11:08

Kevin Magnussen har været under pres, efter Nico Hülkenberg overtog sædet ved siden af Magnussen, fra Mick Schumacher.

Den erfarne tysker, har vist sig at være noget hurtigere end de fleste havde forventet, især på en enkelt omgang, mens Magnussen generelt har klaret sig bedre i løbene.

Det er dog ikke den store hemmelighed, at holdchef Gunther Steiner, er en stor fan af Magnussen, som han ikke tøvede længe med at kontakte, da Nikita Mazepin fik sparket som en direkte følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Magnussen kom tilbage til Formel 1 med et brag og satte Mick Schumacher grundigt på plads, men da man så året efter valgte at erstatte Schumacher med Hülkenberg, viste det sig, at det ikke var helt så let at være Magnussen mere.

Hülkenberg er også en af de kørere, der har været tæt på det helt store gennembrud i mange år, men som altid lige har misset muligheden for at komme over på et af de store hold, der kunne være med til at være en del af mesterskabskampen.

Magnussens fart under løbene, er dog det der ser ud til at rede ham, samtidig med at Steiner erkender, at deres bil i år, har været alt andet en en god efterfølger til sidste års bil, som virkede ret godt fra starten af sæsonen.

Med mulighed for at ramme budgetloftet, som følge af den store sponsoraftale med MonneyGram, er der en god chance for at HAAS i 2024 vil være i den bedre ende af feltet, hvilket Steiner og Co. ønsker at have erfarne kørere til at få det bedste ud af.

De eneste alternativer til Kevin Magnussen, som HAAS kan få fat i, er alle kørere fra lavere klasser og derfor uden den erfaring som HAAS ønsker, hvilket lover godt for Kevins mulighed for at få mindst et år mere i Formel 1.

Og det er netop det, som det lader til at Steiner har erkendt, samtidig med at han faktisk gerne ser Kevin fortsætte på holdet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas og Steiner uenige Vejrer Schumacher morgenluft? »