Den kommende Renault-kører, Hülkenberg havde en rigtig god kvalifikation i går. Tyskeren skal nemlig starte aftenens løb i Mexico City, som nummer fem, hvilket er et ganske godt resultat. Det betyder også, at han har de to Ferrari-racere bag ved sig, fordi de to røde racere fra Maranello havde en lettere katastrofal kvalifikation. En ting er kvalifikation, noget andet er løbet og her regner Nico Hülkenberg ikke med, at han kan holde de to røde-racere bag sig.
Nico Hülkenberg.
Copyright Sahara Force India
Tyskeren og hans Force India-team har nemlig en ide om, at både Ferrari og Williams vil være rigtig stærke under aftenens løb.
"Jeg tror ikke jeg kan holde Ferrari bag mig, jeg ved heller ikke hvad der skete med dem, men det er nu heller ikke mit problem. Jeg ved bare at det kan blive svært at holde dem bag mig under løbet, fordi Ferrari normalt er stærkest når det kommer til løbene. Det er dog ikke kun Ferrari jeg regner med kommer forbi mig, jeg frygter nemlig også, at Williams gør det," lyder det fra Nico Hülkenberg.
Nico Hülkenberg.
Copyright Sahara Force India
Den tyske Le Mans-vinder fra 2015 skal som nævnt starte løbet som nummer fem. Lige efter sig har han så Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel og bag de to finder man så de to Williams-racere. Dermed er der lagt op til en ordentlig omgang ræs, hvis Nico Hülkenberg, altså har ret i hans antagelse omkring, at både Ferrari og Williams nok er bedre end ham selv, når det kommer til løbet i aften.