Wolff: Vi har et ansvar

De har vundet konstruktørmesterskabet, men Mercedes kan bestemt ikke læne sig tilbage. De har nemlig et ansvar for, at den individuelle titel bliver afgjort på en fair måde.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton. . Copyright Mercedes AMG GP

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 30/10 2016 klokken 16:10

Mercedes har allerede sikret sig konstruktørmesterskabet for tredje år i træk, men derfor kan de ikke slappe helt af. Sølvpilenes chef Toto Wolff mener nemlig, at tyskerne har et kæmpe ansvar på deres skuldre, et ansvar der går ud på, at de skal sørge for at årets individuelle verdensmesterskab, bliver afgjort på en fair og ordentlig måde.

Mercedes vil nemlig gerne vinde i Mexico, men Red Bull er tæt på, så det kan kræve at de skal sende Nico Rosberg og Lewis Hamilton på hver deres strategi. Det kan dog betyde, at den ene kører får en fordel i forhold til den anden og det må så heller ikke ske, fordi det får betydning for titelkampen.

Lewis Hamilton køre Nico Rosberg af banen
Copyright Mercedes AMG


Toto Wolff mener nemlig at teamet har et ansvar overfor Rosberg og Hamilton med hensyn til at teamet ikke må give den ene kører en fordel, i forhold til den anden.

"Vi har et stort ansvar overfor begge kørere, men vi vil også gerne vinde løbet i Mexico. Det kan dog godt blive problematisk, fordi det kan betyde vi skal sende vores kørere på to forskellige strategier, uden at vide hvilken en som er bedst. Derfor kan det ende med at afgøre titlen, hvilket ikke er helt godt og det kan betyde at der kommer en del ballade ud af det bag efter. Så man må sige vi har et stort ansvar på vores skuldre," lyder det fra Wolff.

Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG GP


Nico Rosberg fører mesterskabet med 26 point ned til Lewis Hamilton, så på den front har tyskeren overtaget. Rosberg vandt i øvrigt også i Mexico i sidste sæson, så det er endnu et punkt der taler til hans fordel. Lewis Hamilton har dog vist sig, at være utrolig stærk i løbet af hele weekenden, mens Rosberg har haft problemer med at finde farten. Dermed kan forskellige strategier godt komme til at spille ind, hvilket ikke er helt så godt, som Toto Wolff siger. Det bliver spændende at følge løbet i aften.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hulken: De røde napper mig i løbet Mexicos GP: Løbet live »