Grosjean skælder ud

En sidsteplads under kvalifikatione til Mexicos Grand Prix er fuldstændigt uacceptabelt, mener Romain Grosjean.

Esteban Gutierrez. . Copyright Haas F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 30/10 2016 klokken 16:10

Romanin Grosjean må lide den tort at se sig selv starte fra sidse startposition under søndagnes grand prix i Mexico. Det er den fransk-schweiziske kører stærkt utilfreds med og langer i vanlig stil ud efter bilen.

Grosjean sluttede 0,515 sek. efter sin teamkammerat Esteban Gutierrez, som sluttede lidt længere fremme på P17.

"At slutte sidst er ikke acceptabelt for os," lød det fra Grosjean. "Topfarten var fin, men der var intet vejgreb og ingen balance."

Romain Grosjean og Esteban Gutierrez.
Copyright Haas F1


"Vi startede med et fornuftigt setup (under 1. frie træning, red.) og bilen føltes ok, men så fra FP2 begyndte det at gå anderledes en forventet."

"Vi undersøger nu nogle få ting på bilen, og forhåbentlig finder vi årsagen. Jeg er et halvt sekund efter (Gutierrez, red.), og hvis han blot var halvanden tiendedel hurtigere, ville han være på P14."

"Jeg var en smule hurtigere i går, så jeg håber at blive hurtigere i dag," lød det fra Grosjean.

Løbet køres kl. 20:00 dansk tid.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas vil have Kevin Hulken: De røde napper mig i løbet »