Hollands GP: Kvalifikationen - Norris på pole

Tæt ræs, regnvejr, og Norris forrest. Det lyder som opskriften på et godt Formel 1 løb, men det er bare stikordene for Kvalifikationen fra Zandvort.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

KATEGORIER

Formel 1

Klokken var 16 da det nye Tag Heuer ur med orange skive, viste at det nu var tid til at finde startrækkefølgen til søndagens Formel 1 løb. Vejrudsigten truede med regn i de afsluttende minutter af kvalifikationen, så der var lagt op til en ekstra spændende kamp om hvem der får den rigtige omgang på plads inden regnen lukker for forbedringer.

Med en sprint-sejr i bagagen, var George Russell fuld af selvtillid, men holdkammeraten Kimi Antonelli er også sulten efter at udbygge sin føring i mesterskabet.

I Q3 var det dog Norris der tog sin anden pole position i træk. Norris kommer gik på ferie efter Ungarns Grand Prix med en perfekt weekend, hvor han tog både pole position og sejren.

Efter sprintløbet tidligere på eftermiddagen, var Norris ellers hurtig til at nedtone McLarens chancer, men den forsvarende verdensmester fandt lidt fart sammen med teamet - og kaldte tilmed omgang for "The best lap of my life".

Ferrari har som bekendt deres egen strategi og vejrudsigt, og de valgte at køre hel opvarmningsomgang og satsede 100% på at regnen ikke ville blive for kraftig. Det viste sig at holde stik, men hverken Charles Leclerc og Lewis Hamilton kunne udfordre McLaren og Mercedes. De starter P5 og P6.

Stressede over regnen?

Q3 bød på en bizar scene, da Lando Norris kørte først ud, efterfulgt af George Russell - det var med 5 minutter tilbage, og regnen var netop begyndt at falde, så Russell og Norris kørte nærmest ræs på opvarmningsomgang for at komme ud og sætte en tid.

Q1

Første del af træningen forløb som ventet, med begge Cadillac og begge Aston Martin racere ud, med nogle ret sløve tider, som lægger yderligere pres på ledelsen i begge teams.

Cadillac var tilmed 0,5s langsommere end resten af feltet.

Øvrige kørere der måtte holde tidligt fri efter Q1 var Oliver Bearmann og Carlos Sainz Jr.

Q2

Anden del var også nogenlunde som ventet, men Ocon og Albon udelukket. Samme gjorde sig gældende for Nico Hülkenberg der må køre i garagen, mens Bortoleto kørere den anden Audi sikkert til Q3.

I de sidste sekunder, når Arvid Lindblad lige akkurat at få sin Racing Bulls racer ind i top 10. Flot resultat. I den anden Racing Bull sad Yuki Tsunoda og måtte tage til takke med P12 i sin første kvalifikation i en 2026-racer.

Liam Lawson, der er rykket midlertidigt op til Red Bull, var ogå med videre til Q3 med en P8 tid, omkring 0,4s efter Verstappen på P3.

Begge Ferrarier kom også med videre.

Løbet køres i morgen kl 15.

Bemærk også F1 Academy løbet som køres kl 10:30 - Alba Larsen starter på P2 og hun viste tidligere at hun er blandt de hurtigste kørere i feltet, da hun tog P2 i reverse-grid løbet lørdag eftermiddag.


Lando Norris


Nationalitet: Englænder
Fødselsdag: 13/11 1999 (26 år)
Team 2026: McLaren Formula 1 Team
VM-placering: 5. (128 point)

Lando Norris er en McLaren F1-kører fra Bristol i England.Lando Norris havde allerede flere mesterskabstitler med i bagagen, men i slutningen af 2016 skete der noget banebrydende for englænderen. Han vandt den prestigefyldte McLaren Autosport BRDC Award.Præmien for at vinde bestod i, at Norris skulle udføre betalt simulatorarbejde i McLarens F1-simulator.

Han ville endvidere få adgang til teamets fitness-program, samt testkøre en McLaren F1-bil.McLaren blev hurtigt imponerede over...
Læs mere om Lando Norris