Häkkinen: Norris er absolut klar

F1-verdensmesteren i 1998 og 1999 Mika Häkkinen er ikke i tvivl om, at Lando Norris er klar til kamp om F1-tronen efter at have været tæt på sidste år. Finnen kæmpede selv dengang hårdt mod Michael Schumacher.

Lando Norris med sejrpokalen. Miamis GP 2024 . Copyright McLaren Racing Media

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 4/3 2025 klokken 18:03

Hvis der er én, der til det at have hårde konkurrenter og en hård tid i Formel 1, så er det nok Mika Häkkinen.

Finnen, der vandt F1-mesterskabet i 1998 og 1999, har i sin karriere skulle kæmpe med alvorlige ulykker som Adelaide i 1995, det mentale helbred og så lige slå Michael Schumacher på banen.

Inden for rammerne af en pressekonference ved Laureus World Sport Awards, hvor Max Verstappen og McLaren er nominerede som hhv. årets sportsudøver og årets team, blev Häkkinen spurgt ind til Lando Norris’ chancer for at vinde mesterskabet i 2025.

Billeder fra Monaco weekenden/ugenBilleder fra Monaco weekenden/ugen
Copyright Daimler-Benz


Finnen kommer med et usædvanligt klart svar:

"Absolut, ja."

"Man er nødt til at betragte sig selv kritisk. Kun på den måde kan man videreudvikle sig og presse sig til det sidste for at blive en god kører. Det betyder, at man løber en risiko. Og risiko betyder, at man sætter sig i en position, hvor man begår fejl og også kan ryge af banen. Jeg tror, at Lando har været igennem alle disse faktorer i sin karriere. Han har løbet risici. Han har været selvkritisk."

Miamis Grand Prix 2024. Sejr til Lando NorrisMiamis Grand Prix 2024. Sejr til Lando Norris
Copyright McLaren Media


"Han har altid givet sig fuldt ud. Og når man hører, hvad folk siger om ham, så hører man tit: 'Er han klar? Kan han klare presset?'

Når man endnu ikke er verdensmester, men arbejder på at blive det, kræver det mange fejl. Det kræver masser af stress."

"Derfor tror jeg, at Lando er klar. Jeg er overbevist om, at han er absolut klar til at nå sit mål. Det betyder, at han kan blive verdensmester."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER