Frank Williams indlagt

Frank Williams, der grundlagde og lagde navn til Williams F1-teamet, ligger i øjeblikket på hospitalet. Familien har udsendt en pressemeddelelse, hvor de beder om at respektere privatlivets fred.

Sir Frank Williams . Copyright Williams F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 15/12 2020 klokken 16:12

Flere britiske medier, bl.a. Sun, meddeler, at den 78-årige Frank Williams er blevet indlagt på hospitalet.

Der findes i skrivende stund ingen oplysninger om, hvad indlæggelsen skyldes.

Williams-familien har udsendt en pressemeddelelse, der lyder: „"Sir Frank Williams er for nyligt blevet indlagt på hospitalet, hvor han i øjeblikket befinder sig i en stabil tilstand. Franks sundhedstilstand er et privat anliggende, og derfor vil der på nuværende tidspunkt ikke givet flere oplysninger. Teamet vil give flere oplysninger på et passende tidspunkt.“

Frank Williams har siddet i kørestol siden en bilulykke i Frankrig den 8. marts 1986.

Han har to sønner, Jonathan og Jamie, samt datteren Claire, der ledte F1-teamet, indtil det blev overtaget af Dorilton Capital i august.

Siden august har hverken Claire og Frank Williams udtalt sig om Formel 1 offentligt.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Di Montezemolo melder sig klar Officielt: Yuki Tsunoda kører for AlphaTauri i 202 »