FIA-chef i problemer

FIA’s øverste chef Mohammed Ben Sulayem er havnet i problemer, efter han begyndte at udtale sig om et rygte angående salg rettighederne til Formel 1. Liberty Media har sendt et vredt brev til FIA og alle teamchefer.

Mohammed Ben Sulayem . Copyright FIA Formula 1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 25/1 2023 klokken 13:01

I virkeligheden var det bare et løst rygte, som sikkert ikke havde alt for meget på sig:

Nyhedsmediet Bloomberg kom for et par dage siden med en historie om, at Liberty Media havde fået et tilbud af saudiarabiske fonde om at købe rettighederne til Formel 1.

Ifølge Bloomberg havde fondene i Saudi-Arabien tilbudt Liberty Media 20 milliarder US dollars for at købe rettighederne til Formel 1.

Bahrains Grand Prix 2022. Max Verstappen P2. Med FIA præsident Mohammed Ben SulayemBahrains Grand Prix 2022. Max Verstappen P2. Med FIA præsident Mohammed Ben Sulayem
Copyright Red Bull Contentpool


Det fik FIA-chefen Mohammed Ben Sulayem til tasterne, der på sin Twitter-profil udtrykte stor bekymring for, at et salg af Formel 1-rettighederne ville få negative konsekvenser for sporten.

Problemet er bare, at FIA og Liberty Media er to forskellige instanser inden for Formel 1, og Mohammed Ben Sulayem har ikke ret til at blande sig i spørgsmål, der vedrører rettighederne.

Derfor har Liberty Media ifølge Autosport sendt et vredt brev rundt, hvor Liberty Media kalder FIA-chefens udtalelser for inacceptable.

Rent faktisk indgik tilbage i år 2000 en aftale med FIA under den daværende præsident Max Mosley om, at FIA ikke måtte blande sig i kommercielle anliggende og kun skulle beskæftige sig med reglerne.

Bahrains Grand Prix 2022. Charles Leclerc på pole position. Med trofæet og FIA præsident Mohammed Ben SulayemBahrains Grand Prix 2022. Charles Leclerc på pole position. Med trofæet og FIA præsident Mohammed Ben Sulayem
Copyright Ferrari


Sagen er alvorlig, for Liberty Media antyder iht. Autosport, at FIA kan holdes ansvarlig, hvis kommentarerne fra Mohammed Ben Sulayem har påført aktionærer og investorer i F1 økonomiske tab.

Hvorvidt Liberty Media rent faktisk overvejer at sælge F1-rettighederne til Saudi-Arabien, vides ikke med sikkerhed. Angiveligt var tilbuddet om 20 milliarder dollars for lavt sat.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton overvejer fremtiden hos Mercedes Opbrud hos Mercedes »