Ferrari vil hente gammel kending

Ferrari er en skygge af sig selv, men de tørster efter at vinde. Derfor vil de nu tilknytte en af deres tidligere ansatte, i en konsulentrolle.

Ferrari øver pit stop . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 18/7 2016 klokken 16:07

Ferrari er måske det største og mest berømte bilmærke i verden. Det er også det mærke som har deltaget i Formel 1 i længst tid, de har nemlig været med helt fra starten. Derfor ser Ferrari naturligvis også sig selv som et hold der skal vinde titler, men den del har de ikke haft held med siden 2008, hvis man snakker konstruktørmesterskabet og 2007, hvis man snakker det individuelle verdensmesterskab. Det er dermed ved at være lang tid siden at de røde hingste har vundet noget, så derfor vil de gerne tilknytte en tidligere succes-skaber i en konsulentrolle.

Kimi Räikkönen vinder det brasilianske Gp og verdensmesterskabet 2007
Copyright Ferrari Media


De fleste Formel 1-fans husker nok eller har hørt om Ferraris dominerende periode fra 2000 til 2004, hvor Michael Schumacher vandt fem verdensmesterskaber. I den periode var der tre mænd som styrede Ferrari og de tre var Schumi, Jean Todt og Ross Brawn. Netop Brawn har været med til at hente rigtig meget succes for alle de teams han har arbejdet for, så han ved med andre ord, hvordan man vinder. Derfor vil Ferrari altså meget gerne hente den 61-årige englænder tilbage.

Ross Brawn
Copyright Mercedes AMG


Det er dog ikke sikkert det lykkedes for dem, men hvis det gør bliver det kun i rollen som konsulent/rådgiver. Brawn har nemlig ingen intention om at rejse med ud til de 21 Formel 1-løb. Det ville dog være godt for Ferrari at få Brawn med på holdet igen, fordi han har alt i alt været med til at hente otte kører-verdensmesterskaber og et utal af konstruktør-mesterskaber, hjem til de hold han har været en del af.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Er Apple ved at købe rettighederne til Formel 1? Ecclestone enig med Imola »