Er Apple ved at købe rettighederne til Formel 1?

Dette er nok et af de mere bizarre rygter, men der kan måske være en mening med at Apple ønsker at eje CVC som har rettighederne til Formel 1

Bahrains GP 2015 . Copyright Mercedes AMG GP

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 18/7 2016 klokken 13:07

Rygtet stammer fra en engelsk blogger og blev bragt af de anerkendte onlinemagasin, Appleinsider.com. Rygtet siger at Apple er i en såkaldt "Due Dilligece" proces, som går ud på at undersøge en virksomhed til bunds inden opkøb.

Bernie Ecclestone har længe ledt efter en pengestærk køber som kan føre Formel 1 videre men indtil videre uden held. Bernies selskab CVC ejer 35% af rettighederne til Formel 1 og alene denne andel forventes at koste et 2-cifret milliardbeløb.

Billeder fra Bahrain 2012
Copyright Lotus GP


Hvis Apple overtager rettighederne til Formel 1, så kunne det være en strategi for at promovere deres kommende bil-projekt. Apple har længe rekrutteret ansatte fra Tesla og Google (som arbejder på en selvkørende bil) og det er efterhånden ret åbenlyst at Apple har tænke sig at sætte en bil i produktion indenfor en årrække. Det er også muligt at Apple vil tilbyde Formel 1 transmissionerne eksklusivt på deres Apple TV sådan at man vil være nødt til at købe hvert løb af Apple - og eje en Apple TV boks for at se Formel 1.

Forklaringen kunne også være at Apple blot er interesseret i at danne partnerskab med de bilfirmaer og teknologileverandører som er aktive i Formel 1. Dette kunne igen være for at lave aftaler omkring et Apple bil-projekt.

Hér på BMF1 tror vi ikke rigtigt på at Apple har nogen interesse i Formel 1. De har ikke tidligere udvist nogen interesse for sporten og har så vidt vides ikke engang et sponsorat i et team.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas beslutter sig efter Monza Ferrari vil hente gammel kending »