Ferrari: Vi var ikke hurtige nok

Ferrari-chefen, Mattia Binotto afviser, at Ferrari havde en chance for at vinde løbet gårsdagens grand prix i Ungarn.

Belgiens Grand Prix 2020 . Copyright Ferrari

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 1/8 2022 klokken 12:08

Leclerc var på vej mod sejren i Ungarn, da han overhalede Russell på omgang 31. Men så valgte Ferrari at trække Leclerc i pit på omgang 40 og skifte fra medium-dækket til det hårde dæk.

Det endte med at ødelægge Leclercs håb for en løbssejr, som betød, at han i stedet for måtte nøjes med en sjetteplads.

Binotto mener dog, at Ferrari ikke havde farten til at vinde løbet i Ungarn, hvor de havde problemer med at få dækkene ind i det rette temperaturvindue.

“Jeg tror ikke, at vi havde muligheden for at vinde løbet,” udtaler italieneren.

“Hvad vi manglede i dag var fart. Jeg tror, ikke vi kunne have vundet i dag, og jeg ved ikke hvorfor.”

“Fordi det var for første gang i 13 løb, at vi ikke havde farten til at kæmpe med om sejren. Vi bliver nødt til først at kigge ind af for at forstå, hvorfor vi ikke havde farten.”

“Jeg er ret sikker på, at vi vil forstå det, og vi vil derudover også forstå, hvorfor dækkene ikke fungerede ordentligt,” lød det fra Ferrari-bossen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1.dk's Power Rating: Ungarns GP Alpine vidste intet om Alonsos farvel »