Ferrari står stærkt

Ifølge Sebastian Vettel, har Ferrari styr på deres svagheder og hvordan de kan undgå at blive trukket ned af dem, hvilket får ham til at være optimistisk forud for den resterende del af sæsonen.

Ungarns Grand Prix 2017 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/8 2017 klokken 09:08

Med de nye aerodynamiske udfordringer der kom forud for 2017 sæsonen, endte holdene med at bygge, relativt ens biler, men et hold, havde grebet til en anderledes løsning, nemlig Ferrari.

Ferraris løsning, viste sig at være stærkest fra starten af sæsonen, men især Mercedes og Red Bull har efterfølgende, fundet løsninger der lukker en stor del af det forspring, måske tilmed overhaler Ferrari.

Efter en nedtur for Ferrari på Silverstone, kom de dog stærkt igen i Ungarn, hvor Mercedes ikke havde det sidste overskud der skulle til, for at de kunne udfordre den stejlende hingst.

Ferrari har dog på papiret, den stærkeste bil til de snævre baner, mens Mercedes er hurtigst på de mere styrke krævende baner, som vi møder i Belgien og Italien, som de første løb efter sommerferien.

Men ifølge Vettel, er det ikke sådan det vil blive ved med at se ud.

”Vi har været konkurrencedygtige på alle baner vi har kørt på i år,” kom det fra Vettel.

”Mercedes har været mere konkurencedygtige nogle steder, hvor vi har haltet lidt efter, det er rigtigt, men det er jo helt normalt.”

”Det er det samme for os kørere. Der er nogle baner vi bedre kan li at kører på end andre,” kom det yderligere fra ham.

”Vi har dog fået en rigtig god forståelse af vores bil, hvilket betyder at vi nu kan tage det mere med ro og fokusere på at forbedre os.”

”De sidste par år, har vi ikke haft så stærk en bil, hvorfor den sidste del af sæsonen altid har været en udfordring, men sådan er det ikke i år.”

”Det er arven for et godt og hårdt arbejde, som er lagt ind i dette projekt, så nu vil vi blive ved med at presse på, fuldt ud,” sluttede den optimistiske 4 dobbelte verdensmester, der lige nu fører verdensmesterskabet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren vil have sit eget F1 GP Bliver fremtiden V6-motorer med dobbelt turbo? »