Ferrari har stor tiltro til egne evner

Carlos Sainz Jr. sluttede på podiet i weekendens åbningsløb i Bahrain, mens Charles Leclerc i den anden Ferrari sluttede lige efter på 4. pladsen. To placeringer som Ferrari er yderst tilfredse med og som de mener lover godt for deres sæson.

Bahrains Grand Prix 2024 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/3 2024 klokken 14:03

Det var en noget frustreret Charles Leclerc, der kørte over målstregen som nummer 4 i Bahrains åbningsløb i weekenden, mens Carlos Sainz Jr. var noget mere tilfreds med 3. pladsen.

Leclerc havde udfordringer med bilens balance i den første halvdel af løbet, men i takt med at den blev lettere, blev bilen løbende bedre, hvilket hjalp til at han kunne komme forbi George Russell i Mercedes, der virkede til at have det modsatte problem.

Ferrari har efterfølgende officielt meldt ud, at de som hold, var godt tilfredse med resultatet, der viste at deres bil er konkurrencedygtig og at de er på rette vej med deres design.

"Vi fik alt det ud af løbet, som vi kunne have håbet på, når man ser på det hierarki som der er i Formel 1 lige nu," lød det i pressemeddelelsen.

Ferrari erkender, at Red Bull lige nu er i en liga for sig selv, men konstaterede også, at de var tættere på dem (Perez red.) end sidste år.

I forhold til Mercedes virker Ferraris udfordringer som noget lettere at arbejde med, hvilket kan vise sig at få stor betydning i starten af sæsonen, i forhold til pointhøst.

Største udfordring for Ferrari er, at det er en kører, der ikke er på holdet efter denne sæson, som virker hurtigst i løbet.

Efter løbet, kunne man også tydeligt se, at Leclerc absolut ikke var tilfreds med dagens resultat og at det nok, mest af alt, af det at Sainz slog ham, der var problemet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mercedes havde køleproblemer i Bahrain BMF1.dk's Power Rating: Bahrains GP »