Efterløbsstraffe til Leclerc og Verstappen

Charles Leclerc og Max Verstappen blev tildelt straffe efter de var kommet i mål i Miami. Værst var det for Leclerc, som var faretruende tæt på en diskvalifikation.

Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 05/04 2026 klokken 13:05

Lad os starte med Max Verstappen, der er den letteste af de to.

Max Verstappen fik en 5 sekunders straf efter løbet, for at have krydset den hvide linje på vej ud af pitten, mens der var Safty Car.

Grunden til at han først fik straffen efter løbet var, at der på grund af safty car, ikke var et kamera rettet mod Verstappen, da han kom ud, hvorfor løbets stewards skulle bruge mere tid på at finde billedemateriale frem. Materiale der kom fra hans egen bil.

Ud fra kommunikationen fra FIA, er det tydeligt at det ikke var løbets stewards der så hændelsen, men at det var en af konkurrenterne der havde gjort dem opmærksom på overtrædelsen.

De 5 sekunder sendte Verstappen midlertidig en plads tilbage, men da Leclerc også blev straffet, røg Verstappen tilbage på 5. pladsen, som han også havde krydset målet som.

Charles Leclerc fik en langt hårdere straf.

Ferrari køreren havde en forfærdelig afslutning på løbet, efter en fik sig en snurretur med få omgange l i løbet, mens han kæmpede for at holde fast i 3. pladsen.

Snurreturen, som han efterfølgende har indrømmet var udelukkende hans egen fejl, betød af hans bagdæk havde helt mistet grebet, hvilket betød at han flere gange kørte af banen, i de efterfølgende omgange, for til sidst også at ramme George Russell, da han gik forbi ham i næstsidste sving.

Kollisionen med Russell udløste ikke nogen straf, men de mange gange hvor han forlod banen, for at holde tempoet så højt som muligt, blev anset som at forlade banen for at opnå en fordel.

Og det udløste en 20 sekunders straf. En straf der er så tæt på en diskvalifikation, uden at være det.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.