Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/3 2019 klokken 09:03
Ecclestone mener, at McLaren og Williams nedtur, primært skyldes at de mangler deres stærke ledere.
”De er ikke længere i hænderne på stærke personligheder som Ron Dennis og Frank Williams,” kom det fra ham i et interview op til åbningsløbet i Australien, hvor alt tyder på, at de to tidligere storhold, igen vil være at finde i bunden.
”Hvis de skal komme stærkt tilbage, skal de finde en ny Ron og en ny Frank,” tilføjede han.
McLaren har i dag, amerikanske Zak Brown som chef, mens Williams har Frank Williams’ datter, Claire Williams som chef.
Begge er alt for bløde i deres ledelsesstil, hvis man spørger Ecclestone. Kun en udskiftning af dem, vil kunne bringe dem frem igen.