Det var Verstappen eller Horner

I kølvandet på fyringen af Red Bulls chef, Christian Horner, forlyder det nu, at teamet fik valget mellem at beholde Max Verstappen og fyre Christian Horner, eller lade Verstappen gå.

Barcelona 2017 pre-season test dag 1 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/7 2025 klokken 08:07

Der var næppe mange der havde set, at Red Bull ville ende med at fyre Christian Horner trods modvinden internt hos Red Bull.

I længere tid har der været ro på fra Verstappen-lejren, men det er angiveligt Jos Verstappen, der satte det sidste dødsstød ind på Horners rolle hos Red Bull.

Horner har ellers haft opbakningen fra den thailandske del af Red Bull, der har 51% af stemmerne på holdet, men truslen om, at Max Verstappen ville forlade holdet, med mindre Horner røg, fik til sidst overbevist den del om, til at fyringen kunne blive en realitet.

Om en ny ledelse vil ændre på noget, er meget tvivlsomt, hvis man ser på den korte bane, men på længere sigt, var det måske det der skulle til, for at få holdet tilbage til toppen.

Og der er næppe nogen der er i tvivl om, at Red Bull ikke er noget uden Max Verstappen, som det ser ud nu.

Den helt store opgave bliver, at få en andenkører ind på holdet, der kan komme tættere på Max og dermed være med til at score point til holdet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER