Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/12 2017 klokken 09:12
Der er 4 kørere i spil til det ledige Formel 1 sæde hos Williams. To af dem, står som storfavoritter, mens de to andre må betragtes som desiderede outsidere.
En outsider er den tidligere Toro Rosso kører, Kvyat, der vil kunne tilføre holdet erfaring og uden tvivl vil være hurtig til at komme igang. Samtidig har han en seriøs sponsoropbakning, som vil hjælpe Williams med deres udvikling.
Men det til trods, er det ikke ham der er favoritten.
Den anden outsider er holdets reservekører Paul di Resta. Skotten der på fornemmeste vis afløste Massa i Ungarn, da han blev syg.
Di Resta var af de fleste, sat som en der aldrig mere ville kører i Formel 1, men efter det stærke løb, som han ingen chance fik til at forberede sig til, kom han på banen til Massas sæde.
Men han har ikke sponsorstøtte, der bare kommer i nærheden af de øvrige kandidater, hvorfor han næppe vil sikre sig sædet.
De to hotte kandidater, er Robert Kubica og Sergey Sirotkin.
Sergey Sirotkin har, som di Resta, været tilknyttet Williams som reservekører i et godt stykke tid. Han har behov for at sikre sig et sæde i 2018, hvis han skal gøre sig håb om nogensinde at kører i Formel 1.
En stærk indsats under testen i Abu Dhabi, efter det afsluttende løb, netop på den bane.
Han har tilmed en meget stærk økonomisk opbakning fra den russiske bank, SMP Bank, der siges at sende omkring 150 millioner kroner efter ham.
Robert Kubica, der længe så ud til at sikre sig sædet, performede ikke helt efter planen i Abu Dhabi, hvilket er en af grindene til at han lige nu er nummer to.
Den anden er, at hans, ellers store, økonomiske opbakning er overtrumfet af Sirtokin. Kubica menes at stille med omkring 75 millioner kroner fra sine sponsorer.
Kubica har dog en stor fordel, ved at have erfaring og den alder Williams søger.
Når Williams så har besluttet sig for at udskyde beslutningen, hænger det sammen med, at de giver Kubica chancen for at øge sine sponsores bidrag til Williams. Det samme gælder for Kvyat, der måske kan få fat i de samme penge som hans landsmand Sirotkin har med i sit tilbud, hvilket så vil sende ham op som favorit.
Når alt kommer til alt, ser det ud til at økonomi bliver den afgørende faktor, desværre.