Ferrari: Vi kunne ikke overhale Mercedes

Selv om alle ”tifosis” jublede over Sebastians Vettels sejr i weekendens Grand Prix i Malaysia, slår Ferraris tekniske direktør koldt vand i blodet på teamets mange fans. En overhaling på Mercedes havde ikke været mulig, mener han.

Sebastian Vettel . Copyright Pirelli

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 31/3 2015 klokken 14:03

Tilværelsen siden Ferraris seneste Grand Prix-sejr i 2013 har været noget af en ørkenvandring for enhver ægte tifosi. Men i weekenden kom forløsningen, da Sebastian Vettel vandt løbet foran Lewis Hamilton og Nico Rosberg i de hidtil totalt dominerende Mercedes-biler.

Men hvis Ferrari-fans nu for alvor er begyndt at vejre morgenluft, beder teamets tekniske direktør, James Allison, om, at man lige slår koldt vand i blodet.

Godt nok tog Vettel sejren foran begge Mercedes-kørerne, men grunden blev lagt under en safety car-periode, hvor Hamilton og Rosberg, som begge lå forrest, kørte ind til et tidligt pitstop – men hvor Vettel valgte at blive ude på banen.

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media


Da Mercedes-kørerne igen kom ud på banen, blev de generet af at skulle passere en anselig række af langsommere biler – i virkeligheden samtlige andre – alt imens Vettel i ro og mag kunne opbygge et forspring på ca. tolv sekunder.

”Jeg tror, at vi sandsynligvis var en smule hurtigere end Mercedes i løbet,” udtaler Allison.

”Vi bemærkede, at Mercedes var en smule langsommere, når de var i trafik og derfor havde sværere ved at overhale.”

”Hvis du er én eller to tiendedele hurtigere, hvilket vi måske var, så er det super hårdt at omsætte det til en overhaling. Og det ville gøre det super hårdt at overhale hele to biler.”

Sebastian Vettel.
Copyright Ferrari Media


Allison tror, at hvis Ferrari havde kaldt Vettel ind samtidig med Hamilton og Rosberg, så ville det have givet Mercedes større muligheder for at dække af for angreb bagfra.

”Hvis Vettel var stoppet, havde de haft mulighed for at fordele deres strategi og i det mindste slå os med én bil.”

”Safety car’en gav os mulighed for at komme forbi på en relativ smertefri måde,” indrømmer Allison.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1-oplevelsen Bernie ønsker F1-mesterskab for kvinder »