Årsagen hedder Mercedes, der har tilbudt deres reservekører Pascal Wehrlein til at tage over, hvis Valtteri ikke skulle være frisk. I første omgang skal den finske kører godkendes af FIAs lægestab, før han får lov at køre.
Pascal Wehrlein er favorit til at overtage Williams sædet, hvis Bottas ikke bliver klar.
Copyright Daimler Benz
Bottas' manager Didier Coton tror dog på, at hans guldfugl bliver fundet god nok. Til BBC udtaler han:
"Valtteri er i rigtig god form.”
”Han vil være nødt til at gennemgå FIAs lægecheck, hvilket jeg forventer, at han gennemfører. Jeg ser ikke nogen grund til, at han ikke skulle klare den – han fortæller mig, at han er tilbage til sit gamle jeg.”
Kevins chancer hænger nu på, at Alonso ikke bliver klar efter de frie træninger.
Copyright McLaren Media
Der er nok noget større chance for, at Williams vil tækkes sin egen motorleverandør fremfor at tage Honda-motoriserede Kevin Magnussen. Kevins håb er nu, at Fernando Alonso i fredagens frie træninger finder ud af, at en ting er at gennemgå lægelige test, en anden er de kræfter, der er i en Formel 1-bil.