Red Bull lyver

Red Bull lyver, når de påstår, at det eneste problem med deres RB11 er Renaults motorenhed. Ifølge Cyril Abiteboul fra Renault er der også problemer med Adrian Neweys chassis.

Red Bull . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/3 2015 klokken 06:03

Renaults motorenhed har ikke fået meget ros med på vejen, men at sige, at det er Renaults motor, der er problemet alene, er at trække sandheden for meget den forkerte vej. Det siger Renault-chef Cyril Abiteboul ii et forsvar mod anklager fra Red Bulls tekniske chef, Adrian Newey.

Overfor ’Auto Hebdo’ udtaler han:

”Jeg leder ikke efter undskyldninger.”

”I tilføjelse til vores problemer, så har Red Bull nogle chassisproblemer, der ikke hjælper på situationen.”

RB11 er en svær bil at køre, men det skyldes ikke kun Renaults motorer.
Copyright Red Bull Photofiles


”Specielt manglen på stabilitet i bagenden. Disse to problemer gør, at bilen er svær at køre.”

På et spørgsmål omkring Adrian Neweys påstand om, at RB11s problem er motoren, siger Cyril:

”Ja. Det er hårdt at have en samarbejdspartner, der lyver.”

”Adrian er en charmerende gentleman og en formidabel ingeniør, men han har brugt sit liv på at kritisere motorleverandører. Og han er for gammel til at lave om på det.”

Adrian Newey har altid været kendt for at lave meget “stramme” chassiser, der pakkes godt ind. Det giver problemer i år, hvilket underbygges af, at søsterholdet Toro Rosso ikke har de samme problemer, men også har et andet teknisk designteam.

Renault har meldt ud, at de ikke forventer en vindende motor i år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Oplev Formel 4 på nærmeste hold Magnussens Williams-chancer fordamper »