Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/1 2015 klokken 10:01
Caterhams chef, Finbarr O'Connell, er en presset mand.
Det er yderst svært at tiltrække de nødvendige investorer til det hårdt kæmpende hold, men det betyder dog ikke, at de har valgt at give op.
Finbarr O'Connell udtaler til 'Autosport', at så længe der er en mulighed. og de ansatte bakker op omkring projektet, vil de blive ved med at kæmpe, men han indrømmer samtidig, at det fortsat bliver sværere.
”Det er ikke nemt, men vi kæmper for det”, kommer det fra O'Connell.
”På et tidspunkt vil det ikke længere give mening for os at kæmpe, men der er vi ikke kommet til endnu," understreger han.
Bernie Ecclestone har også meldt ud, at han ikke længere tror på, at det vil lykkes for Caterham at komme til start i 2015, men at det til gengæld ser lovende ud for Marussia.