Ecclestone involveret i Honda-gate

Bernie Ecclestone var involveret i FIAs beslutning om at lade Honda udvikle på deres motor i år. Det fortalte Mr. E til en russisk hjemmeside. Manglende udvikling vil afskrække potentielle motorleverandører.

Christian Horner og Bernie Ecclestone . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/1 2015 klokken 18:01

Det var med hjælp fra Bernie Ecclestone, at Honda alligevel får lov at udvikle på deres motor. Selv om Honda bør være glade for, at man har givet dem dispensation, så er de stadig ikke helt tilfredse.

Bernie Ecclestone

Reglementet giver nemlig ikke Honda ret til at udvikle, og det at sætte en ny motorleverandør skakmat i et år kan hurtigt afskrække andre potentielle motorleverandører, som f.eks. VW fra at gå ind i Formel 1.

Til russiske ’F1news.ru’ udtaler Bernie Ecclestone:

”Vi diskuterede emnet med FIA, og jeg sagde, at vi var nødt til at have en lidt anden tilgang, fordi ingen ellers vil ønske at blive en del af mesterskabet.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Overlever Caterham? 2015 bliver meget hurtigere end 2014 »