• Forside

Schumacher skifter ikke teams

Et år mere hos Ferrari, et definitivt stop i Formel 1 eller et skifte til et andet team med McLaren som det mest omtalte? Indtil for et par dage siden var alle tre muligheder åbne. Nu er et teamskifte udelukket.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/7 2006 klokken 10:07

Det udtalte Michael Schumacher i går på Magny-Cours.

”Der er intet nyt. Hvis jeg fortsætter, så bliver det hos Ferrari.”

Da en reporter spurgte om Michael Schumachers beslutning om at fortsætte i Formel 1 afhænger af om Kimi Räikkönen skifter til Ferrari eller ej kom svaret prompte.


Vil Michael Schumacher stadig kunne stå øverst på podiet i 2007?

”Jeg har aldrig taget en beslutning baseret på, hvem min holdkammerat er, og intet har ændret sig på det område."

Michael Schumacher vil stadig ved en pressekonference på Monza annoncere, hvad han laver i 2007.