• Forside

Officielt: Montoya ude, De la Rosa inde

Det er nu bekræftet af McLaren, at Montoya vil blive erstattet af Pedro de la Rosa fra og med næste Grand Prix. Det er hvad man kan læse i en officiel pressemeddelelse fra McLaren.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/7 2006 klokken 09:07

De første linjer i den officielle pressemeddelese, der i dag er sendt ud af McLaren i Woking, England, tirsdag d. 11. juli lyder:

"Team McLaren Mercedes and Juan Pablo Montoya have mutually agreed for him to step down in the forthcoming races of this year's Formula 1 World Championship. The team has decided that Pedro de la Rosa will join Kimi Raikkonen in the race driver line-up."

McLaren har intet problem med at annoncere hvilke piloter der skal køre for dem i fremtiden, men Ron Dennis vil ikke acceptere, at der er nogle af hans piloter der annoncerer, at de har andre planer efter indeværende sæson.

Det er således kommet frem, at Juan Pablo Montoya efter sin annoncering om, at han i 2007 vil være tilbage i USA for at kører NASCAR, har erklæret, at han er ude af McLaren og at han allerede fra løbet i den kommende weekend vil blive erstattet af holdets reservepilot Pedro de la Rosa.

Ifølge Ron Dennis vil Pedro de la Rosa være teamkammerat i løbene ved siden af Kimi Räikkönen i de næste "få løb", som det udtrykkes fra teamchefen.

De la Rosa erstattede Juan Pablo Montoya sidste år, efter hans meget omdiskuterede tennisskade, hvilket han gjorde så godt, at Ron Dennis angiveligt ikke skulle have tøvet med at sætte den spanske pilot ind på Montoyas plads.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER