Caterham afviser salg

De seneste to dage har man kunne læse, at Tony Fernandes havde sat sit Formel 1-hold til salg, men man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Heller ikke selv om vi har skrevet det på BMF1. Caterham har netop udsendt en afkræftelse.

Kamui Kobayashi . Copyright Caterham F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/5 2014 klokken 22:05

Caterham er ikke til salg, står der i den mail, som Caterham Group netop har udsendt. Det er en misforståelse, der bygger på, at Caterham Group aktivt søger investorer for at udvikle sig.

Tony Fernandes udtaler:

”Caterham Group er ikke til salg. Vi elsker, hvad vi bygger, og vi er altid på udsigt efter fremtidige investeringer. Dette er ikke anderledes, end da vi startede AirAsia.”

”Ja, vi udfordrer konstant os selv og træffer beslutninger på alt lige fra strukturen i gruppen til projekter indenfor gruppen. Det er helt normal forretning. Det betyder ikke, at vi sælger.”

Caterham har netop udsendt en Kamui Kabayashi edition af Caterham Super Seven.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lewis klar til at slagte Rosberg Honda vil købe McLaren »