Fernando Alonso er blevet inviteret til Le Mans af de franske Le Mans arrangører Automobile Club de l’Ouest, hvor han lørdag den 14. juni flager de 24 timer i gang, præcis som Ferrari direktør Luca di Montezemolo gjorde det fem år tidligere.
Fernando Alonso udtaler om æren:
”Jeg er meget glad for at være valgt til at starte løbet.”
Fernando Alonso. Copyright Ferrari Media
”Fordi det er et af en håndfuld løb, der har defineret motorsportens historie.”
”Jeg er spændt på at checke detaljerne ud i denne type bil. I Formel 1 er vi også kommet ind i hybridæraen, og jeg er nysgerrig efter at opleve flere af arbejdsmetoderne og teknologien involveret i denne serie.”
Fernando glæder sig også til at hilse på sin gamle ven Mark Webber:
”Helt sikkert, det bliver rart at se Mark Webber, som er en af mine gode venner. Vi savner ham i Formel 1, og jeg glæder mig til at høre, hvordan det går ham i langdistanceløb.”