• Forside

Ferrari klar til at vinde endnu mere

Efter den overbevisende indsats på Indianapolis banen i USA, er Ross Brawn nu klar til at tage udfordringen op med Renault på deres egen hjemmebane i Frankrig om 14 dage.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/7 2006 klokken 12:07

Ferrari er postive i forbindelse med det kommende løb i Frankrig.

Ross Brawn: "Vi håber på at kunne holde vores nuværende forspring,” udtalte en glad Brawn efter USA's Grand Prix.

”Alt fungerede optimalt for os på Indianapolis i weekenden,” kom det fra Ferraris tekniske chef. ”Vores totale pakke virkede bedre end konkurrenternes i dag. Det håber vi, at den vil fortsætte med.”

Der er nok ikke mange der er i tvivl om, at dækkene var en af de mest afgørende faktorer på Indy banen, hvilket Brawn også selv er med til at påpege.

”Hos konkurrenten havde de en af de weekender, hvor hverken piloten, bilen eller dækkene virkede optimalt,” tilføjede han, med henblik på Alonsos indsats. ”Men bilerne er i dag så lige, at det er dækkene der har den største, udslagsgivende effekt.”

Alonso lover dog bod og bedring, når feltet kommer tilbage til Europa om 14 dage for at køre Frankrigs Grand Prix, der samtidig er hjemmebane for Renault og Michelin.

”Vi vil komme igen. Et løb der ikke gik er ikke et problem,” kom det tørt fra den forsvarende verdensmester efter løbet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER