• Forside

BMF1 mener - Kvalifikationen til USA Grand Prix.

Som sædvanlig, så har BMF1 en mening om hvordan kvalifikationen er gået. Denne gang en rimelig spændende kvalifikation, der igen bød på stjerner, der faldt som offer for dette års kvalifikationsformat.

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 1/7 2006 klokken 20:07

Kvalifikationens stjerne.

Ferrari. Ganske enkelt, de var i en klasse for sig selv. Den næstbedste Ferrari er et halvt sekund hurtigere end nummer 3. Det er klasse. – i det mindste i det her løb.


Michael Schumacher er på pole, USA 2006

Lige ved og næsten.

Monteiro, Albers, Villeneuve, Barrichello og Webber. Ikke mindst de 2 første klarede sig flot videre til anden runde – om det var deres egne, evner eller andres manglende, det skal vi ikke afgøre, men det er virkelig flot at 2 af bundholdenes biler kan være med, efter at første omgang er overstået.

Webber har haft nogen svære kvalifikationer, hvor tingene slet ikke har virket og denne gang gik det åbenbart bedre. Villenueve bliver åbenbart bare bedre og bedre i øjeblikket, det er virkelig glædeligt at se, at han og BMW Sauber har så stor succes. En flot 6. plads til ham. Barrichello redder Honda en flot fjerdeplads, nu får vi så at se, om han skal agere rullende chikane i morgen, det er før set at Honda har været hurtige i kvalifikationen, men ikke i løbet.


Jenson Button, B.A.R Honda, 2005 San Marino GP

Den bløde mellemvare.

Fisichella, Speed, Klien og Ralf Schumacher. OK, ret skal være ret, Ralf Schumacher kom med blandt de sidste 10, men gjorde ikke noget specielt stort indtryk og endte som nummer 8, kun foran en ringe Räikkönen og en udgået Heidfeld. Alle gjorde hvad man måtte forvente, intet spektakulært, hvad man med en vis ret kunne forlange.


Ralf Schumacher er tilbage på Indianapolis igen og starter for første gang, efter hans ulykke i 2004.

Det kunne I have gjort bedre!

Coulthard, Rosberg, Trulli,Räikkönen, Alonso og BMW Sauber. 5 af de 6, de undgår kun sidstepladsen, fordi der er en anden mere egnet kandidat, man ikke kan komme udenom. DC ender i den tunge gruppe, det er slet ikke godt nok, efter nogen gode resultater i de seneste kvalifikationer. Rosberg, på samme vis – at ende i sidste og tungeste gruppe, det er ikke godt nok. Det samme gør sig så også gældende for Trulli og/eller Toyota, de må de slås om i nat. Der var ingen åbenlyse problemer med bilen, men alligevel, så vælger man at parkere før første kvalifikationsomgang er overstået. (Skulle der være noget galt, så undskylder vi til en hvis grad, bortset fra at det burde virker den meget vigtige time). Räikkönen, der har fået meget ros herfra, på det seneste, ender reelt sidst i den sidste kvalifikationsrunde – det er langt fra godt nok. Alonso. 5 poles i træk og så ”bader” man sig til en 5. plads, endda overgået af en BAR Honda. BMW Sauber. 2 mand blandt de sidste 10 – virkelig flot, indtil den ene bil opgiver ævret. Selvfølgelig den bil med mest fart i. Heidfeld må være en bitter mand. Han kunne lave et flot resultat og så dør bilen få sekunder inde i sidste kvalifikationsomgang. Kronen på værket vil så være at hans hæderlige 10. plads ændres til en 20. plads pga. motorskift.


Lommeregner søges!

Rundens skurk.

Juan Pablo Montoya.! De fleste motorsportsfans, eller for den sags skyld elever i folkeskolens mindre klasser kan regne ud, at når en omgang tager 1 minut og 12 sekunder, så tager 2 omgange mindst 2 minutter og 24 sekunder. Det kan Montoya og McLaren åbenbart ikke. Det er decideret pinligt at fejlberegne en omgang, så man ender 5 sekunder før stregen, i stedet for 5 sekunder efter stregen. Kort sagt, det er ikke godt nok. En ”flot” 11. plads, endte med at være resultatet af den fejlberegning.