Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/6 2006 klokken 09:06
Fordelen ved at teste på den franske bane, er at den byder på samme hurtige langsider og voldsomme nedbremsninger, som banerne i Canada og USA.
”Vi har gennemført tre dages meget produktive tests,” udtalte Whitmarsh i et interview til McLarens egen hjemmeside. ”Eftersom begge baner har samme karakter, domineret af lange lige stræk og nedbremsningszoner der kræver meget hårde nedbremsninger, har det været den optimale bane at teste nye aerodynamiske komponenter på, sammen med set-up og bremse tests.”
”Testarbejdet på Paul Ricard har givet os troen på, at vi vil være særdeles konkurrencedygtige, når vi indtager de oversøiske baner,” tilføjede en usædvanlig optimistisk Whitmarsh under interviewet.