Tysklands GP - Kvalifikationen: Alonso på pole

Med kun Q1 i tørvejr blev det et taktisk spil for pole, som Alonso flot vandt med eneste under 1:41. Red Bull fulgte flot efter, på trods af en placerings-straf til i morgen for Webber.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari F1

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 21/7 2012 klokken 13:07

De frie trænings-sessioner har været præget af meget forskellige resultater, hvorfor vi står til at få en meget åben, og forhåbentlig spændende kvalifikation.

Alt tyder på, vi starter kvalifikationen i tørvejr, men regnen kan komme når som helst.

Følg med, som vi dækker LIVE, så snart der sættes i gang.

Allerede inden kvalifikationen har både Webber, Rosberg og Grosjean en 5-placerings straf p.g.a. gearkasseskift.

Q1
Så er vi i gang med begge Force India først ude på banen, stærkt efterfulgt af halvdelen af feltet.

Allerede nu er alle kørere ude på banen - Der tages ingen chancer, hvis nu regnen skulle falde.

Hülkenberg er første til at sætte tid med 1:18:475. Rosberg sætter nu tid på 1:17, medens Vettel er nede på 1:20.

Alonso er nede på 1:16:705 og forreste mand.
Petrov, Senna og Ricciardo er alle uden for 107 % tiden endnu.

Med 13 minutter tilbage ligger McLaren i front, medens Kovalainen, De la Rosa, Pic, Glock, Karthikeyan og Senna står til at ryge ud efter første runde.

Senna er oppe som 9'er og har sendt Hülkenberg ned i eliminations-zonen.
Næsten alle kørere er gået i pit til et dækskifte med 9 minutter tilbage. Kun Button er ude på banen.

McLaren føler sig sikre på, at Hamilton med 1:16:221 (hurtigste tid) går videre til Q2 uden flere forsøg.

Hülkenberg er ude på SOFT dækket nu. Han sætter hurtigste anden sektor. Han er oppe som 2'er og herved er Ricciardo nede som 18'er.

Kimi sætter hurtigste tid, stadig på MEDIUM-dækket.
Webber går ud på SOFT-dækkene fra 13.pladsen med 5 minutter igen.

Grosjean er nu nede i eliminations-zonen. Han er endnu ude på MEDIUM-dæk.

Vi ser Button er hoppet ud af bilen fra 7.pladsen. Han føler sig sikker.

Så har Grosjean fået sat en ordentlig tid, og Perez er nu 18'er. Webber har lige akkurat bilen indenfor som 17'er. Perez sætter 2. hurtigste tid. Derved er Webber udenfor, med under 2 minutter tilbage.

Webber bliver kun 15. hurtigst, hvorved Schumacher står til den ærgelige placering. Lige foran ham ligger Senna med chancen for at ryge ud.

Schumacher kæmper på MEDIUM dækket. Efter 2. sektor er han stadig udenfor. Han klarer den lige, og Vergne må tage den ærgelige placering som 18'er.

Ude efter Q1:
Vergne
Kovalainen
Petrov
Pic
Glock
De la Rosa
Karthikeyan

Kimi Räikkönen er hurtigst i Q1 copyright Lotus GP

SÅ kommer regnen! Lige til Q2.

Q2
Alle i publikum finder regntøjet frem. Det ser ud til at være en seriøs omgang regn, men om det er INTERMEDIATE eller slicks er en chance.

Button er først ude på INTERMEDIATE-dæk.
Hele feltet er nu ude, alle på INTERS. Der flages med stribet flag - advarer mod en glat bane.

Button ser ud til at kæmpe på sine intermediate-dæk. Der står en sky af vand op bag dem.
Maldonado sætter hurtigste tid: 1:38:949.

Vettel viser sit værd i regnvejr - Hurtigste tid.

Massa sænker Alonso voldsomt på sin omgang ved en afkørsel. Alonso tager dog 3. pladsen på trods af dette.

Hamilton sætter hurtigste tid. Med 9 minutter igen står Massa, Grosjean, Ricciardo, Perez, Senna, Kobayashi og Rosberg til at ende deres kvalifikation.

Det begynder at være vådt nok til at få FULL WETS på. Hülkenberg, Räikkönen og Rosberg er i pit. Rosberg kommer ud på regnvejrs-dækkene.

Perez laver afkørsel ud på gruset, men får holdt bilen i gang og er inde på banen igen.

Rosberg er over 1 sekund fra 10.pladsen ved første sektor. Det ser ikke ud til, at dækskiftet har hjulpet.

Halvdelen af feltet er gået i pit. Banen bliver stadig våd, og det ser ikke ud til, det bliver bedre af at tage FULL WETS på med 2 minutter igen.

Det kunne tyde på, at Q3 bliver udskudt p.g.a regn, da der er flere af-kørsler selv på regnvejrs-dækkene.

Ude efter Q2:
Ricciardo
Perez
Kobayashi
Massa
Grosjean
Senna
Rosberg

Romain Grosjean er ude efter Q2 i regnvejr copyright Lotus GP

Husk at både Grosjean og Rosberg har 5-placerings straffe. De kommer til at starte som hhv. 20 og 22 i morgen.

Alonso siger over radioen, at det er for vådt til at forsætte. Mon Whiting er enig?

Q3
Sessionen er nu sat i gang uden forsinkelser. McLaren er først ude på banen, begge på FULL WETS.

Hülkenberg tager lige en tur uden for banen i sving 12, men kommer hurtigt tilbage igen.

Alle er ude efter mindre end 2 minutter, hvor Alonso sætter en meget hurtig 1. sektor i forhold til de andre. Han snupper også 2. sektor i hurtigste tid.

1:46:922 til Button. Alonso klarer den på kun 1:44:745.

Alonsos tid varede ikke længe, hvor Vettel tager hurtigste tid med 1 tiendedel.

Hamilton tager også et smut uden for banen. Han er øjeblikkeligt 6'er.
Räikkönen ligger bagerst med 4 minutter tilbage. Han og Alonso smutter i pit.

Di Resta ligger på en imponerende 3. plads.

Hamilton sætter hurtigste tid med 1:44:186. Han bliver hurtigt slået af Schumacher, der igen bliver slået af Vettel. De er helt nede på 1:42-tider.

1 minut tilbage, og alle kæmper vildt for at få pole-position.
Det regner stadig ude på banen, medens Webber sætter hurtigste tid: 1:41:680.

Alonso nupper 1. pladsen.

Schumacher og Alonso ude på sidste forsøg.
Vettel sætter hurtigste 1. sektor.

Button slutter sit sidste forsøg med en 6. plads. Webber kun en 2. plads, men den snupper Vettel hurtigt fra ham.

Slut på Q3:
Alonso
Vettel
Webber
Schumacher
Hülkenberg
Maldonado
Button
Hamilton
Di Resta
Räikkönen

Webber har på forhånd 5-placerings straf og starter 8'er i morgen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Fernando Alonso Scuderia Ferrari
P
1:40.621 23
2. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:41.026 23
3. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:41.496 24
4. Michael Schumacher Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:42.459 24
6. Pastor Maldonado Williams Racing
P
1:43.950 27
7. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:44.113 20
8. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:44.186 18
14. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:40.212 17
16. Bruno Senna Williams Racing
P
1:40.752 21
17. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:41.551 18
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Tysklands GP: 3. frie træning - Alonso hurtigst Er Giorgio Ascanelli på vej væk fra Toro Rosso? »