Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/5 2012 klokken 09:05
FIA har længe forsøgt at gøre Formel 1 billigere ved at sætte mange krav til den aerodynamiske udvikling og meget strikse regler for hvad man må og især ikke må, hvilket i år, har betydet at holdene er blevet langt mere jævnbyrdige.
McLaren kører Jenson Button, mener dog ikke at det er rigtigt godt og udtaler at han frygter at Formel 1 vil miste fans, når der er så mange forskellige hold der vinder.
”Der er ingen tvivl om, at de mange forskellige vindere i starten af sæsonen, har været med til at trække flere fans til og det har helt sikkert også øget spændingen, men hvis det fortsætter på den måde, er jeg sikker på at der er mange der vil forlade sporten igen, da de vil sige at alle jo kan vinde og alle kan tabe i løbet af et fingerknips,” kom det fra Button, der de sidste år, selv har været med til at dominere sporten sammen med Vettel.
Når man ser på hvor Button nu befinder sig, kan det forklare hans udtalelse. Noget tyder på at den tidligere verdensmester er ved at blive en anelse frustreret over situationen, hvilket man godt kan forstå efter den stærke sæsonstart McLaren havde, men som det ser ud til at de har sat over styr.
”Alonso fører mester skabet, fordi han har været den mest stabile kører, med en rimelig god bil, men ikke fordi han samlet er den bedste under et hvert forhold,” kom det fra briten, der dog roser spanieren for at gøre det rigtigt godt under de nuværende forhold, men som altså ikke rigtigt mener at Alonso har fortjent sin position.
”Vi bliver nød til at se om der er at hold der får styr på hele pakken og begynder regelmæssigt at vinde, inden vi for alvor kan begynde at kalde det krise for Formel 1. Det værste vil være hvis et af bundholdene pludselig vandt,” sluttede Jenson Button.