Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/3 2012 klokken 10:03
Der er ikke mange der længere er i tvivl om, at Felipe Massas sæde hos Ferrari er særdeles varmt.
Indsatsen under Australiens GP i sidste weekend er der ingen der kan støtte op om som godkendt, selvom der skulle være balanceproblemer med hans racer.
Nu har Ferrari valgt at sende et nyt chassis frem til brasilianeren, så holdet kan opbygge en helt ny bil til ham. Noget man må håbe på virker for Massas skyld.
Inden sæsonstarten forlød det, at Massa havde halvdelen af sæsonen til at bevise at han stadig har det der skal til for at vinde løb og dermed være en del af Ferrari, men nu skulle det spillerum være væsentligt nedjusteret.
Ifølge de seneste rygter, vil Massa blive fyret allerede efter løbet i Malaysia, hvis ikke han kommer i nærheden af Alonsos præstationer.
Den fyrede Caterham kører, Italienske Jano Trulli, skulle stå klar til at overtage den vanskelige opgave og således gøre come back til Formel 1, kort tid efter han mistede sit sæde.