Massa ikke imponeret

Massa har tilbragt de sidste 2 dage bag rattet af Ferraris 2012-racer, modellen som skal bringe mærket tilbage i front. Han er dog ikke meget imponeret.

Felipe Massa . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 9/2 2012 klokken 09:02

Efter at have overstået sine 2 dages test på Jerez, kunne Felipe Massa udtale sig lidt bedre om den nye F2012.

”Det gode ved at køre den, er at man ikke kan se næsebumpet når man sidder bag rattet,” udtaler Massa.

Fra konkurrenterne, Mark Webber, Jenson Button og Kimi Räikkönen hører man kun rosende ord om deres nye racere, hhv. Red Bull RB8, McLaren MP4-27 og Lotus E20, men Massa fortæller at der har været mange småting at undersøge og teste igennem. Nogle dele fungerede ikke efter hensigten, og andre dele fungerede på en helt anden måde end forventet.

Massa i Ferrari F2012 Copyright Ferrari F1

Han er desuden overbevist om at Fernando Alonso vil opleve det samme når han kommer i raceren i dag.

Felipe Massa indrømmer dog at det er et meget tidligt stadie at bedømme ud fra, men han tror ikke at vi får noget særligt at se fra denne racer under hverken denne, eller den næste test.

Da raceren blev præsenteret, fik Massa pistolen for tindingen af Ferraripræsident, Luca di Montezemolo, der fortalte at Massa skulle vise noget ekstraordinært godt i år, og han var overbevist om at Ferrari nu havde givet ham værktøjet til at gøre det.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jerez test dag 2 – Schumi på toppen Antyder Schumacher forlængelse? »