Jerez test dag 2 – Schumi på toppen

Det er længe siden, at man har set navnet Michael Schumacher på toppen af en resultatliste, men i går på andendagen i Jerez skete det igen. Imens Schumi toppede testen i en 2011-bil, så lukkede Pedro de la Rosa den i en anden 2011-bil.

Michael Schumacher . Copyright Daimler-Benz

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/2 2012 klokken 03:02

På andendagen af årets første presæsontest var vi tilbage til mere normale tilstande. Selv om man som altid ikke kan læse for meget i testtiderne, så var Mark Webber og Red Bull tilbage på pladsen som bedste bil blandt de nye.

Daniel Ricciardo sluttede lidt overraskende med dagens tredjebedste tid i den nye STR7, og Ferrari Driver Academy-køreren Jules Bianchi debuterede hos Force India med fjerdebedste tid.

Jules Bianchi
Copyright Force India


Noget som den franske kører var glad for, da han brugte de første mange omgange på at finde ud af det nye rat.

Ferrari og McLaren var dog på ny nede i den kedelige del af testfeltet. Ingen tvivl om at begge hold kan køre stærkere. Ferrari F2012-raceren spotter et kæmpe måleinstrument øverst på bilen, og McLaren brugte dagen på at lære de nye Pirelli-dæk bedre at kende.

Sergio Perez
Copyright Sauber Motorsport


Vi kender jo ikke de forskellige holds forudsætninger for at teste, men alligevel undrer det ikke, at Pedro de la Rosa i HRT F111-modellen lukkede feltet. Vi kan her på BMF1 bekræfte, at den nye HRT følger den nye næsetrend.

Pedro de la Rosa
Copyright HRT F1


Tiderne er leveret af Mercedes og er som altid uofficielle.

Plads Kører Team Tid Antal omg.
1. Michael Schumacher** MERCEDES AMG PETRONAS 1:18.561 132
2. Mark Webber Red Bull 1:19.184 97
3. Daniel Ricciardo Toro Rosso 1:19.587 100
4. Jules Bianchi Force India 1:20.221 46
5. Kimi Raikkonen Lotus 1:20.239 117
6. Paul Di Resta Force India 1:20.272 69
7. Felipe Massa Ferrari 1:20.454 95
8. Jenson Button McLaren 1:20.688 85
9. Sergio Perez Sauber 1:20.711 68
10. Pastor Maldonado Williams 1:21.197 97
11. Heikki Kovalainen Caterham 1:21.518 139
12. Pedro de la Rosa** HRT 1:22.128 64

Der er nu to dage tilbage af den første test.

** indikerer brug af 2011-model

Daniel Ricciardo
Copyright Getty Images/Toro Rosso


Felipe Massa
Copyright Ferrari Media
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Det var bare plastik Massa ikke imponeret »