1. test i 2012

Så er vinterpausen overstået og testarbejdet påbegyndt forud for 2012 sæsonen, hvor der er nye regler og endnu en verdensmester at finde på gridden. Kimi Raïkkönen viste at han er i form og klar til kamp.

Kimi Raikkonen Valencia-comeback . Copyright Lotus F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/2 2012 klokken 13:02

De første testtider er kommet i hus, efter at årets første test er gennemført her til formiddag.

Kimi i sin Lotus E20 Copyright Lotus-Renault GP

Lidt overraskende var det den nye Lotus Grand Prix kører, Kimi Raïkkönen der var hurtigste mand, med en tid der var mere end et halvt sekund hurtigere end den næsthurtigste, der dog ikke var at finde i en 2012 racer, men derimod i en revideret 2011 racer, nemlig Nico Rosberg i Mercerdes GP raceren.

Mark Webber i den nye Red Bull racer, satte ikke en eneste tid her til formiddag, men var dog ude og lufte den nye RB8 racer på en installationsomgang.
Red Bull manglede angiveligt nogle komponenter, der var forsinket i transporten fra fabrikken, med tre timer.

Efter frokostpausen forventes Red Bull for alvor at komme på banen.

Mere reelt var den tid Pedro de la Rosa satte i HRT raceren, der igen var markant efter de hurtigste. Næsten 6 sekunder var der mellem spanieren og finnen i front.

MP4-27 rulles ud copyright McLaren

Jenson Button i McLaren raceren, placerede sig midt i feltet og var tydeligt ikke ude for at vise noget i første omgang. Mere tydeligt var det dog at se, at Felipe Massa i Ferrari ikke ville vise noget som helst, da han på placering 7 var et helt sekund efter Button og næsten 4 sekunder efter Raïkkönen.

Formiddagens tider blev således:
Placering Kører Hold tid
1 Kimi Raikkonen Lotus-Renault 1.19.670
2 Nico Rosberg AMG Mercedes GP 1.20.219
3 Paul di Resta Force India-Mercedes 1.21.526
4 Daniel Ricciardo Toro Rosso-Ferrari 1.22.036
5 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1.22.112
6 Jenson Button McLaren-Mercedes 1.22.366
7 Felipe Massa Ferrari 1.23.391
8 Pastor Maldonado Williams-Renault 1.23.457
9 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1.24.298
10 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1.25.535
11 Mark Webber Red Bull-Renault ingen tid sat

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams FW34 Jerez test dag 1 – Iceman is back »